HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

pagnier med en overordnet direktion kom til at tegne vandvæsenet frem til 1859. På dette tidspunkt gjorde teknikken det muligt at hente vand fra boringer i undergrunden, hvilket derfor krævede en fuldstændig orga­ nisatorisk omstrukturering af vand­ forsyningen. Man behøvede nu ikke længere at klage over urent eller il­ delugtende vand.

man en velfungerende vandforsyning som en rettighed, betalte jævnligt og var informeret og velvidende om re­ gler, ansøgningsmuligheder og defini­ tioner for misbrug. At dette kunne lade sig gøre, skyld­ tes i høj grad at vandforsyningen nu blev et offentligt anliggende. I prin­ cippet privatiserede man Stadens Pumpevand ved direktionens nedsæt­ telse, men i praksis gik tendensen i den modsatte retning. Med love, reg­ ler og forordninger og en direktion til at kontrollere det hele, blev vandvæ­ senet institutionaliseret. Det tyder på, at kongen i højere grad betragtede by­ ens forsyning med vand som en for­ nødenhed, det var det offentliges pligt at stille til rådighed. Der blev tale om et hierarkisk opbygget system, hvor alles pligter og arbejdsopgaver i løbet af perioden blev bestemt og fastlagt. I løbet af 1690’erne ser man, at sy­ stemet finder sine rutiner, og regler­ ne begynder at blive respekteret. Denne ændring kan betegnes som en bevægelse, der kom oppefra og bred­ te sig nedad gennem systemet; fra di­ rektion til inspektører og vandmestre og ikke mindst til participanter. Der­ med fik den tidlige enevældes store indsats inden for administration og lovgivning også betydning og indfly­ delse på et ellers så problemfyldt om­ råde som byens daglige vandforsy­ ning. På trods af statens ganske få midler, lykkedes det den voksende ad­ ministration at nå ganske store re­ sultater, der skulle vise sig forbløf­ fende holdbare. Vandforsyningen fort­ satte med at være svingende og van­ det af relativ dårlig kvalitet, men det lykkedes trods et stigende be­ folkningstal at forsyne byen, så vand­ mangel trods alt var undtagelsen. Or­ ganiseringen af vandvæsenet i kom­ 50

Noter

1. Villads Christensen: Det Københavnske Vandvæsens Søer og Vandløb, Histori­ ske Meddelelser om København, 1. rk. VIII, 1921-22. 2. Da vandvæsenet blev lagt sammen med brandvæsenet, var det en sammenlæg­ ning mere af navn end af gavn. De 2 »væsener« fungerede i praksis stadig ret adskilt, og året 1714 betegner dermed ikke et skelsår i den forstand, at ar- bejdspraksis forandredes inden for vandvæsenet, Georg Nørregård & W. Christensen: Københavns van d fo rsy­ nings historie, 1959, s. 65. 3. En opstander beskrives i Ordbog over det danske Sprog (1934) som en vand­ post. Hvorledes denne har virket eller set ud, er der i de benyttede kilder in­ gen præcis forklaring på. 4. Københavns Stadsarkiv rummer et me­ get omfattende kildemateriale til vand­ væsenets historie. Materialet er kende­ tegnet ved, at det er opstået i takt med at der kom regler omkring organisatio­ nen og driften af vandvæsenet. Det be­ tyder, at materialet fra at være nærmest ikke eksisterende pludselig bliver meget fyldigt fra 1679 med vanddirektionens nedsættelse og de kommende års regler omkring fundatser og regnskaber. For