HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold
iSEUM
fojHJhløi* PtintjlMUk
Fig. 3. Vester Voldgade med Hømagasinet i baggrunden. Akvarel sign. J. L. Ridter, 2. Okt. 1900 (Københavns Bymuseum).
fase af slotsbyggeriet kan afbrydes, og at det samme gælder om gipsovnene, som også ville blive berørt. I det he le taget må tanken om, at se en del af Materialgården inddraget til byg geplads på dette tidspunkt have væ ret alt andet end behagelig for Ha usser. Han slutter af med et tredie forslag, der går ud på at udnytte al lerede eksisterende bygninger, i det mindste for en tid, og hermed går sa gen i stå. Det kan på dette sted være fristende med en kommentar til det refererede forløb. Alene af de udsagn om sagen, som protokollen anfører for de nævn te datoer, kan man få det indtryk, at 57
bla. at foruden bondevognene skal og så de store herskabs-høvogne kunne komme til, og at sidstnævnte slet ik ke ville kunne vende på stedet. Han ønsker også en agerumslade belig gende ved Volden, nærmere betegnet mellem »Ryssensteens Bastion« og »Holckens Bastion«, »wo jetzt die Steinhauer Werckstelle ist«. Som si ne egne synspunkter anfører Hausser herimod først, at et agerum jo ikke kan bruges til magasineringen af hø et, og derfor vil udgøre et stort spild volumen - et noget komisk argument. Mere hold er der i hans andet argu ment, nemlig at arbejdet i stenhug gerværkstedet ikke i den nuværende
Made with FlippingBook