HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Det kongelige Hømagasin ved Vester Vold

simser, og naturligvis de murede kvi­ ste. Den anden gavl skal nedbrydes, og der skal opføres en ny. Der må her være tale om den sydlige gavl, der som nævnt var delvis bindingsværk, og derfor antagelig har været stærkt beskadiget. Allerede i forbindelse med opførelsen a f kasernen i 1792 ser man Andreas Kirkerup i et brev, dateret 21. oktober 1792 til general og stats­ minister von Huth, anmode om at måtte lade den nordlige ende af Hø­ magasinet ændre, så gavlen flugter med kasernen og han ledsager an­ modningen med et overslag. Denne fornyelse må være sket i grundmur.27 Endelig skal der langs indersiderne af langmurene, i forbandt med disse, udføres murede understøtninger til de stolper (39 i hver side), der skal ind­ gå i den nye tømmerkonstruktion (fig. 9). Tømreroverslaget indeholder op­ remsning a f materialer og er derud­ over meget kortfattet, idet der henvi­ ses til den foreliggende tegning. Den 1. maj er der forestilling for kongen, hvorefter der sker ændring­ er i projektet. Det forlanges nemlig, at 5 fag skal afgives til hømagasin for Livgarden til Hest med en muret adskillelse fra Staldetatens del. Da der fortsat skal være en port til det frie i hver ende a f Staldetatens age- rum, bliver løsningen den, der ses på fig. 10. Tillige forlanges en brandmur med jerndøre omtrent midt i Stalde­ tatens del til begrænsning af skaden, hvis en ny brand skulle opstå. Place­ ringen fremgår a f fig. 10. Endelig skal opføres en tømret bro over den kanal, som på dette tidspunkt løber langs bygningens side mod volden (se fig. 6.), for at forbinde den nye port med den anden side a f denne kanal. »Hans Kongelige Mayestæt« bifalder projek­ tet med disse ændringer ved resolu­

tion den 16. maj. Meyn indhenter der­ næst overslag på ændringerne og den 1. juni underskrives kontrakterne på murer- og tømrerarbejdet. Disse kon­ trakter omfatter ikke leverancer af materialer og lyder på ialt 2134 Rdlr. til de 2 murermestre Petermann og Qvist og ialt 2568 Rdlr. til de 2 tøm­ rermestre Burmester og Kerrn. Hvis man medregner materialer og andet, som opregnet i de af Meyn modifice­ rede overslag, kommer man til en samlet sum på 13658 Rdlr. Tidsfris­ ten bliver udgangen af juni for Stal­ detatens del og 2 måneder senere for den del, som Livgarden til Hest skal disponere over. Dog tager tømrer­ mestrene forbehold for halvdelen af Staldetatens del. Vender vi nu tilbage til de 3 figu­ rer 8 - 10, bemærker vi først, at de 2 første viser tegninger, der er signeret af Meyn i 1798, medens tegningen på den sidste er usigneret. En mulighed kunne være, at fig. 8. som kun viser tagets form ved gavlene, hidrører fra Meyns første forslag til genopbyg­ ning.28 Fig. 9., kan ligeledes hidrøre fra dette forslag, idet det viste snit så skal henføres til bygningens midter­ ste del. Fig. 10. må antages at høre til det ændrede og endelige projekt. Hvad der videre hændte Ved englændernes bombardement af København den 2.-5. september 1807 blev Staldetatens del a f bygningen ramt. A f den efterfølgende syns- og taksationsforretning fremgår, at 54 alen er »totalt afbrændt«. Det tilføjes dog, at da murene på alle 4 sider er ubeskadigede og vil kunne bruges igen, især da den afbrændte del kun har været 1 etage høj, så regnes dis- 63

Made with