HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste G rad fordæ rvede M enn esk er”
oprette en fabrik, som skulle sørge for »yderligere end hidtil at beskæftige de Personer, som nyde fast Under støttelse a f kiøbenhavns Fattigvæ sen«.1 Til dette formål valgte man at benytte Københavns slots gamle La- degaard, der oprindeligt var blevet op ført som ladegård til Københavns slot af Christian 4. i 1620. Senere førte bygningerne en omtumlet tilværelse med flere forskellige ejere, bla. som pesthospital under epidemien i 1711, som krigshospital og sidst som sinds sygeanstalt (St. Hans). Da sindssyge hospitalet i 1816 flyttedes til Roskil de, stod bygningerne tomme frem til 1822, hvor de atter blev taget i brug, denne gang som arbejdsanstalt for Københavns arbejdsføre fattige. Denne undersøgelse bygger på 130 fattige, der blev indsat på Ladegaar- den i 1844. Ved deres ankomst fik de udfyldt et afhøringsark, der var en del af det administrative apparat, som Københavns Fattigvæsen anvendte som middel til at bestyre og kontrol lere de indsatte. Afhørings arkene er valgt alfabetisk således, at jeg er startet ved A - arkene er ordnet al fabetisk efter navn - og har taget al le ark fra 1844. Materialet er så om fattende, at det kun bragte mig til H i alfabetet. Arkene bestod af spørgs mål af praktisk betydning som navn, alder, helbred, oplysninger om tidli gere beskæftigelse, der tjente til at udnytte den indsattes evner bedst mu ligt. Derudover var der administrati ve oplysninger, der skulle bruges til at bestemme forsorgsberettigelsen, og der var oplysninger om tidligere kri minelle handlinger. Der var også et spørgsmål, som gik på, om personen tidligere havde fået almisse af fattig væsenet. Det, som gør disse ark interessan
te, er de ofte meget udførlige besva relser af de givne spørgsmål. Da fast læggelsen a f forsorgsberettigelsen havde meget stor betydning - en by eller et sogn ønskede ikke at påtage sig underholdet af en person, der ik ke hørte til - blev spørgsmålet om tidligere opholdssted besvaret i mi nutiøse detaljer, hvis personen ikke var født og opvokset i København. For at være forsorgsberettiget i Køben havn skulle en person have opholdt sig der i fulde 3 år. Blev en person nødlidende efter at have opholdt sig i byen i kortere tid, skulle vedkom mende forsørges et andet sted. Der for var det af stor betydning at fast slå, hvor den enkelte fattige havde til bragt livet. Da praksis med at udfylde afhø ringsark havde været opgivet en tid, men blev genoptaget i 1844, havde flere af de fattige, der fik udfyldt ark dette år, tidligere været under fattig væsenet, enten på Ladegaarden eller på en af Københavns øvrige stiftelser. Dermed bliver det muligt at følge de res tidligere tilværelse under fattig væsenet og med de ofte udførlige be skrivelser af deres tidligere liv, kan der også siges en del herom. Når den fattige havde forladt Lade gaarden og vendte tilbage dertil fik de oprindelige afhøringsark fra 1844 påhæftet mindre såkaldte »continuer- lige afhøringsark«. Herpå stod anført, hvornår den fattige havde forladt La degaarden, hvorfor, samt datoen for tilbagekomsten. Dermed kan vi også følge deres liv efter 1844. Endelig er det muligt, når afhøringsarkene ikke giver yderligere oplysninger, at spore de 130 personer i Ladegaardens sag protokoller, som er udførligt ført for hvert enkelt år og med særskilt re gister. I sagprotokollerne er registre 73
Made with FlippingBook