HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste G rad fordæ rvede M enn esk er”

oprette en fabrik, som skulle sørge for »yderligere end hidtil at beskæftige de Personer, som nyde fast Under­ støttelse a f kiøbenhavns Fattigvæ­ sen«.1 Til dette formål valgte man at benytte Københavns slots gamle La- degaard, der oprindeligt var blevet op­ ført som ladegård til Københavns slot af Christian 4. i 1620. Senere førte bygningerne en omtumlet tilværelse med flere forskellige ejere, bla. som pesthospital under epidemien i 1711, som krigshospital og sidst som sinds­ sygeanstalt (St. Hans). Da sindssyge­ hospitalet i 1816 flyttedes til Roskil­ de, stod bygningerne tomme frem til 1822, hvor de atter blev taget i brug, denne gang som arbejdsanstalt for Københavns arbejdsføre fattige. Denne undersøgelse bygger på 130 fattige, der blev indsat på Ladegaar- den i 1844. Ved deres ankomst fik de udfyldt et afhøringsark, der var en del af det administrative apparat, som Københavns Fattigvæsen anvendte som middel til at bestyre og kontrol­ lere de indsatte. Afhørings arkene er valgt alfabetisk således, at jeg er startet ved A - arkene er ordnet al­ fabetisk efter navn - og har taget al­ le ark fra 1844. Materialet er så om­ fattende, at det kun bragte mig til H i alfabetet. Arkene bestod af spørgs­ mål af praktisk betydning som navn, alder, helbred, oplysninger om tidli­ gere beskæftigelse, der tjente til at udnytte den indsattes evner bedst mu­ ligt. Derudover var der administrati­ ve oplysninger, der skulle bruges til at bestemme forsorgsberettigelsen, og der var oplysninger om tidligere kri­ minelle handlinger. Der var også et spørgsmål, som gik på, om personen tidligere havde fået almisse af fattig­ væsenet. Det, som gør disse ark interessan­

te, er de ofte meget udførlige besva­ relser af de givne spørgsmål. Da fast­ læggelsen a f forsorgsberettigelsen havde meget stor betydning - en by eller et sogn ønskede ikke at påtage sig underholdet af en person, der ik­ ke hørte til - blev spørgsmålet om tidligere opholdssted besvaret i mi­ nutiøse detaljer, hvis personen ikke var født og opvokset i København. For at være forsorgsberettiget i Køben­ havn skulle en person have opholdt sig der i fulde 3 år. Blev en person nødlidende efter at have opholdt sig i byen i kortere tid, skulle vedkom­ mende forsørges et andet sted. Der­ for var det af stor betydning at fast­ slå, hvor den enkelte fattige havde til­ bragt livet. Da praksis med at udfylde afhø­ ringsark havde været opgivet en tid, men blev genoptaget i 1844, havde flere af de fattige, der fik udfyldt ark dette år, tidligere været under fattig­ væsenet, enten på Ladegaarden eller på en af Københavns øvrige stiftelser. Dermed bliver det muligt at følge de­ res tidligere tilværelse under fattig­ væsenet og med de ofte udførlige be­ skrivelser af deres tidligere liv, kan der også siges en del herom. Når den fattige havde forladt Lade­ gaarden og vendte tilbage dertil fik de oprindelige afhøringsark fra 1844 påhæftet mindre såkaldte »continuer- lige afhøringsark«. Herpå stod anført, hvornår den fattige havde forladt La­ degaarden, hvorfor, samt datoen for tilbagekomsten. Dermed kan vi også følge deres liv efter 1844. Endelig er det muligt, når afhøringsarkene ikke giver yderligere oplysninger, at spore de 130 personer i Ladegaardens sag­ protokoller, som er udførligt ført for hvert enkelt år og med særskilt re­ gister. I sagprotokollerne er registre­ 73