HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esk er”

Fig. 2. I 1857 ov ertog K ø b en h a v n s F attigvæ sen byens g ad efejn in g , og d en s å k a ld te ’’P ja lteh æ r” blev en fa s t b es ta n d d el a f d et k ø b en h a v n sk e bybillede. H er g ø r g a d efejern e sig k la r til a t fo r la ­ de L a d eg a a r d en fø r d a g en s a rb e jd e (K øben h avn s B ymuseum ).

hvad det var for en type mennesker, der blev placeret på Ladegaarden. A f de 130 personer var 68 straffet, inden deres afhøringsark blev udfyldt i 1844, 2 straffes, mens de er under Lade- gaardens regi, mens de øvrige 60 ik­ ke straffes efter straffeloven. Langt størstedelen a f de forbrydelser, sene­ re Ladegaardslemmer begik, var ty­ veri, mens de næsthyppigste var løs­ gængeri og betleri. Det var dermed typiske fattigmandsforseelser, de gjor­ de sig skyldige i. A f øvrige typer kri­ minalitet hørte bedrageri, hæleri, løsagtighed, ulovlig besiddelse af gods, uroligheder, overfald og andet. A f de 70 mennesker, der er regi­ streret for kriminalitet, er de 31 kvin­ der. Det vil altså sige, at over halv­ delen a f kvinderne på Ladegaarden

og omkring halvdelen af mændene har begået kriminelle handlinger. Blandt de tidligere kriminelle eksisterer en del sørgelige skæbner. Det gælder f.eks. den lille dreng Jens Peter Chris­ tensen. Han var som 11-årig i maj 1828 kommet med sine forældre til København fra Ugerløse, hvor foræl­ drene havde været fattige indsiddere. Allerede samme måned begik Jens Pe­ ter et tyveri og fik sin første dom - straffen var ris. Dommen medførte, at han af øvrigheden blev taget fra sin mor og kom til en Madam Petersen i Larsbjørnstræde. Her boede han til fe­ bruar 1829, hvor han igen kom til­ bage til moderen, men kun 4 måne­ der efter blev han i april 1829 igen arresteret for tyveri og kom i fæng­ sel på sædvanlig fængselskost i 60 da­ 75