HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

”De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esk er”

til klokken 12, hvor der var IV 2 ti­ mes pause for arbejderne i første af­ deling, mens arbejderne i anden af­ deling kun havde 1 times pause. Ef­ ter pausen arbejdedes til klokken 8 om aftenen med V 2 times pause. I pau­ serne fik de indsatte mad, de skulle selv sørge for at rense deres skåle, og de skulle holde sig selv og deres tøj i pæn og ren stand. Anstalten bestod a f en række værk­ steder. I første omgang blev der sat­ set på uldmanufaktur. Herudover hav­ de Ladegaarden værksteder for far­ veri, linnedmanufaktur, rebslageri, ly­ sestøberi, håndværk ligesom anstal­ tens jorder blev dyrket. I 1857 over­ tog Ladegaarden byens gadefejning, og den såkaldte ’pjaltehær’ blev et fast indslag i bybilledet. At blive indskrevet på Ladegaarden var ikke ensbetydende med, at resten af livet skulle tilbringes her. Fattig­ væsenet lagde stor vægt på, at de en­ kelte fattige skulle oplæres i forskel­ lige former for arbejde. Både så de kunne arbejde på forsorgens anstal­ ter, men også så de igen kunne kla­ re sig i samfundet uden at behøve fat­ tighjælp. Derfor forlod de indsatte of­ te Ladegaarden i perioder for at ar­ bejde andetsteds. Derudover havde anstaltens beboere en fast ugentlig fridag, hvor de havde tilladelse til at forlade ejendommen, hvis de altså ik­ ke var blevet fradømt denne ret pga. tidligere begåede forseelser. I øvrigt var der mange, der forlod Ladegaar­ den uretmæssigt, dvs. uden at have fået tilladelse a f inspektøren. Vendte han eller hun senere tilbage, kunne de regne med afstraffelse i større el­ ler mindre grad. En anden årsag til at forlade La­ degaarden kunne være, at den fatti­ ge overflyttedes til en a f Københavns

Fattigvæsens øvrige anstalter. I alt 470 gange har de 130 personer væ­ ret på andre anstalter end Lade­ gaarden. De anstalter, de hyppigst be­ søger, er Almindelig Hospital og Frel­ sers arbejdshus på Christianshavn. Ladegaarden havde selv en sygestue, men ved alvorligere sygdomme eller sygdomme af længere varighed blev patienten sendt til Almindelig Hospi­ tal. Heller ikke her slap man dog for arbejdet, idet hospitalet havde ind­ rettet arbejdsstuer, hvor patienter, der havde kræfter til det, skulle arbejde. Var man ikke frisk nok til arbejds­ værelserne, kunne arbejdet foregå på sygestuen. Mange Ladegaardsindsatte blev sendt til Frelsers arbejdshus, hvor de skulle på kur. Her var der i 1834 ind­ rettet 2 sygestuer for 50 personer. Den lidelse, der skulle kureres, var fnat. Vi ved dog ikke med sikkerhed om alle, der blev indlagt, skulle kureres for fnat. I beskrivelsen står ofte, at de er blevet indlagt på Frelsers ar­ bejdshus, men det betyder ikke nød­ vendigvis, at de er blevet indlagt i den forstand, vi i dag forstår ordet. De fattige, som kom til Ladegaarden eller en af fattigvæsenets øvrige an­ stalter, blev også indlagt. Dvs. at or­ det mere har betydning af at være indskrevet på anstalten. Men da 208 a f de 470 indlæggelser på andre an­ stalter end Ladegaarden var i Frelsers arbejdshus, er det dog mest sandsyn­ ligt, at de var her for kur, og fnat må have været et stort problem for fat­ tigvæsenet. Der er også en vis arbejdskraftud­ veksling mellem de forskellige an­ stalter. 2 kvinder blev sendt til Frelsers arbejdshus for at arbejde her, mens 8 - 3 mænd og 5 kvinder - send­ tes til Almindelig Hospital for at ar­ 77