HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Birgitte Vedel-Larsen

og hen over sommeren, at udsen­ delserne fandt sted. Med begyndelse i marts toppede det i april og holdt sig fast henover sommermånederne for at falde i september og oktober. Det vil altså sige, at arbejdsbehovet var størst i sommerhalvåret frem for om vinteren, og der er et tydeligt sæ­ sonbestemt mønster, som delvist hænger sammen med det hånd­ værksarbejde, de sendes ud i. Det er også tydeligt, at kvinder lettere end mænd kan få arbejde om vinteren. Formentlig fordi de påtager sig tyen­ deopgaver, hvor mændene hyres til håndværk og som arbejdsmænd. Foruden at være sæsonbestemt, var det hovedsageligt korte ansættelser. Næsten alle de personer, der sendtes i arbejde, var tilbage på Ladegaarden indenfor et år, de fleste indenfor 4 måneder og langt de fleste indenfor en måned fra de forlod anstalten. Der er flere forskellige forklaringsmulig­ heder på de korte ansættelser. Lade- gaardens indsatte kan have været en let tilgængelig arbejdskraft, der kun­ ne trækkes på i flaskehalssituationer, hvor arbejdskraft i en kort periode var en mangelvare. Dette hænger og­ så sammen med, at ansættelserne er sæsonbaserede. Ved at hyre dem for en periode ad gangen behøvede ar­ bejdsgiveren ikke at forpligte sig til en lang ansættelse med økonomiske forpligtelser om vinteren. En anden faktor er den sociale deklassering, der var forbundet med et ophold på La­ degaarden. »Enhver Kjøbenhavner kjender kun alt for godt, Ladegaar­ den og dens Beboere, der i Alminde­ lighed betragtes som veritable Pari­ aer, hvis urene Berørelse man efter bedste Evne søger at unddrage sig«.5 Med en sådan karakteristik er det ik­ ke mærkeligt, hvis byens håndvær­

hos kammagere ikke mindre end 16 gange, men han var også på Lade- gaarden i 22 år. Det var hovedsageligt som arbejds- mænd, Ladegaardens mænd dimitte­ redes. Men 25 a f de 64 mænd, der sendes i arbejde, var udlærte i de håndværk, de blev ansat i. Det var hovedsageligt indenfor erhvervsgrene, som også hyrede ufaglærte fra Lade- gaarden Det var især de københavnske mu­ rere, der hyrede fattige, idet de 84 mænd i alt 85 gange blev sendt i mu­ rerarbejde, men mange fik også ar­ bejde på Holmen - 54 gange har mænd været sendt hertil. Færre gange har Ladegaardens mænd været sendt ud til høkere, skomagere eller på fa­ brik. Derudover sendtes de ud i mange forskellige erhverv, f.eks. som blik­ kenslagere, brændevinsbrændere og vandkikkere.4 Også kvinderne blev sendt i arbej­ de, men det er ikke så enkelt at be­ stemme deres arbejdsområder, da de­ res erhvervserfaring for en stor del udgør almindeligt fruentimmerarbej­ de. Der er dog 6, der er oplyst ansat på vaskeri, 5 er hyret til fabriksar­ bejde, og 2 er sendt i tjeneste. Det har ikke betydning for de senere an­ sættelser, at flere af kvinderne er tid­ ligere prostituerede, idet 10 a f de 12 løsagtige kvinder har været i arbej­ de. De mennesker, der hyrer arbejds­ kraft fra Ladegaarden, kommer fra al­ le samfundslag. Der er dog en stor overvægt blandt folk, der »ejer noget«. Dvs. mestre, fabriksejere, værtshus­ holdere o.lign. Derudover er der også svende, arbejdsmænd og husmænd blandt arbejdsgiverne. Selv om personer fik arbejde hele året, var det i særdeleshed i foråret

8 0