HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Birgitte Vedel-Larsen

fattigvæsenet. 130 gange kommer de 84 mænd fulde hjem, mens de 46 kvinder kommer fulde hjem 126 gange. Dvs. at der er næsten lige så mange tilfælde a f kvinder som mænd, der kommer fulde hjem på trods af, at der er dobbelt så mange mænd som kvinder. Absentering Når mennesker kom på Ladegaarden, blev de sat i arbejde, men der var en stærk tendens til, at arbejderne for­ lod det anviste arbejde. Interessant er det, at dette fænomen stort set kun findes hos mandlige indsatte. Det hænger formentlig sammen med ar­ bejdsopgaverne, idet mændene ofte var i arbejde udenfor huset og såle­ des formentlig har haft lettere ved at forlade arbejdet end kvinderne, som i højere grad blev sat i arbejde med vask og spinding indendørs. A f de kvinder, der forlod deres arbejde, var langt de fleste på markarbejde, da de stak af. Det er typisk fysisk udendørsarbej­ de, som mændene sendes ud i og stik­ ker a f fra. Især forlod mange sten- slagningen. Stenslagningsarbejdet blev betragtet som en a f de hårdeste beskæftigelser, Ladegaardens indsat­ te kunne blive sat til. Samtiden men­ te, at arbejdet havde »den store For- deel (...) at dette Arbeide afskrækker den Dovne fra at give sig ind under Fattigvæsenet, saa at han hellere sø­ ger Erhverv andetsteds«.7 I 1839 for­ talte Ladegaardsbeboeren Carl Hal- berg om sin dag på stenslagningsar- bejde. Han forklarede, at han den 14. august var »paa Steenslagningsarbei- de paa Castrup paa Amager og gik Klokken 4 om Morgenen fra Lade-

ne indeholdelse - dvs. misdæderen mistede retten til at forlade Lade- gaarden i et vist antal fridage — og ved alvorligere forseelser kachot eller tvangsarbejde. Der er stor overvægt blandt de »mindre« forseelser under fattigvæse­ net, hvilket ikke kan overraske, så længe det betragtedes som en forse­ else blot at komme for sent hjem en aften. Kvinderne skriver sig for næs­ ten dobbelt så mange forseelser som mændene, idet de 46 kvinder har be­ gået 759 forseelser, mens de 84 mænd er straffet 790 gange. Den forseelse de indsatte hyppigst gjorde sig skyldige i, var udeblivelse, som udgør omkring 35 pct. a f alle for­ seelserne. De indsatte havde som nævnt en fast ugentlig fridag, hvor de havde tilladelse til at forlade Lade- gaarden. Udgangstilladelserne var be­ tinget a f regler for, hvor længe man måtte være væk, og der var præcise tidspunkter for, hvornår de indsatte skulle være tilbage. Det kunne dog være vanskeligt for de indsatte at overholde disse tidspunkter, da det »først er paa den Tid at man begyn­ de at more sig rigtigt«.6 Udeblivelse betød, at de indsatte ikke vendte til­ bage efter en udgang. Udeblivelsen varede for det meste kun et par da­ ge, men i visse tilfælde kunne der gå lang tid, før de enten vendte tilbage til Ladegaarden a f sig selv eller blev fulgt a f politiet. Den næsthyppigste forseelse var for sen hjemkomst. Det er, når den ind­ satte kom hjem efter det påbudte ud­ gangsophør. Selv ganske korte over­ skridelser blev straffet med inddra­ gelse a f udgangstilladelsen. Den tredje store forseelsesgruppe var fuld hjemkomst. Den udgør næs­ ten 17 pct. a f alle forseelser under

82