HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Birgitte Vedel-Larsen
om det skete i langt mindre omfang end blandt mændene. Det er kun no teret i et enkelt tilfælde, hvilke klæ der det drejede sig om, og da var det en særk, som kvinden mente at kun ne undvære. Ladegaardens indsatte begrænser sig dog ikke til kun at sæl ge deres egne klædningsgenstande. Der er i flere tilfælde noteret, at de har solgt Ladegaardens eller andre af fattigvæsenets stifteisers ejendele. Under et ophold på Almindelig Hos pital har en kvinde således sat sig i besiddelse a f et lagen, hun ville sni ge med ud og sælge, og samtidig tog hun hospitalets særk, kappe og trøje med sig. Dette er dog et voldsomt til fælde. Det mest almindelige var at sætte sig i besiddelse a f uldstrømper lavet af fabrikkens materiale eller uld garn og strikkegarn, som tilhørte La degaarden. En blev anholdt med 12 spandehåndtag fremstillet a f Lade- gaardens materialer. Det var ulovligt at tage brændevin med ind på Ladegaarden, og de ind satte blev visiteret i porten. I port nerens instruks hed det: »Denne Vi sitation gaae ud paa at skaffe Vished om, at intet Utilladeligt, og navnligen Brændeviin, indbringes«.11 Dette af holdt dog ikke indsatte fra at forsø ge, og der er da også 3 personer, der er blevet straffet for at medtage bræn devin. Desuden var alkohol ofte ind blandet, når de indsatte var involve ret i uroligheder, som både kunne væ re på Ladegaarden eller ude i byen. I januar 1849 forlod Christopher Heinrich Fyschtegut Frederiksen stenslagningen og blev som straf fra taget sin brændevin. Det faldt imid lertid ikke i god jord og han udviste derfor »stridig« og grov opførsel. Og det var ikke den eneste gang, Chri stopher opførte sig mindre pænt. I de
mænd, der blev straffet for fuldskab. I et tilfælde møder en mand endda fuld på arbejde i det hus, hvor han er anvist arbejde. En hel del stikker a f fra de an stalter, hvor de er indsatte. Det er hovedsageligt Ladegaarden, det drej er sig om, men der er også tilfælde, hvor de indsatte stikker a f fra andre anstalter eller på vejen hertil. De an stalter, det drejer sig om, er Almin delig Hospital og Set. Hans Hospital på Bidstrupgård. Der er ikke meget overleveret om, hvor let eller svært, det var at stikke a f fra Ladegaarden, men de mange »absentationer« tyder ikke på, at det har været svært. Dog lader det til, at det har været lette re at forsvinde fra udendørs aktivite ter end fra de indendørs. Den indsatte Anders Nicolai Andersen så sig i ok tober 1845 nødsaget til at« absente re« sig fra Ladegaarden ved at springe ud a f et vindue. Det blev betragtet som en så alvorlig forseelse, at han blev dømt et år i forbedringshus. Og så Jens Ludvig Floystrup »bortgik, for mentlig ved at bryde hul i taget i snedkerværkstedet«.10 Slagsmål og uorden De indsatte på Ladegaarden fik en vis løn for deres arbejde. Men tilsy neladende er det ikke blevet anset for tilstrækkeligt, for der er mange til fælde, hvor de indsatte har mistet el ler solgt deres klædningsstykker. Det er særligt mænd, der sælger og i de tilfælde, hvor det er noteret, hvilke klædningsgenstande det drejer sig om, er det hovedsageligt trøjer og skjorter, mændene mener at kunne undvære. Men også kvinder kunne finde på at sælge ud a f deres tøj, selv
84
Made with FlippingBook