HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Birgitte Vedel-Larsen

om det skete i langt mindre omfang end blandt mændene. Det er kun no­ teret i et enkelt tilfælde, hvilke klæ­ der det drejede sig om, og da var det en særk, som kvinden mente at kun­ ne undvære. Ladegaardens indsatte begrænser sig dog ikke til kun at sæl­ ge deres egne klædningsgenstande. Der er i flere tilfælde noteret, at de har solgt Ladegaardens eller andre af fattigvæsenets stifteisers ejendele. Under et ophold på Almindelig Hos­ pital har en kvinde således sat sig i besiddelse a f et lagen, hun ville sni­ ge med ud og sælge, og samtidig tog hun hospitalets særk, kappe og trøje med sig. Dette er dog et voldsomt til­ fælde. Det mest almindelige var at sætte sig i besiddelse a f uldstrømper lavet af fabrikkens materiale eller uld­ garn og strikkegarn, som tilhørte La­ degaarden. En blev anholdt med 12 spandehåndtag fremstillet a f Lade- gaardens materialer. Det var ulovligt at tage brændevin med ind på Ladegaarden, og de ind­ satte blev visiteret i porten. I port­ nerens instruks hed det: »Denne Vi­ sitation gaae ud paa at skaffe Vished om, at intet Utilladeligt, og navnligen Brændeviin, indbringes«.11 Dette af­ holdt dog ikke indsatte fra at forsø­ ge, og der er da også 3 personer, der er blevet straffet for at medtage bræn­ devin. Desuden var alkohol ofte ind­ blandet, når de indsatte var involve­ ret i uroligheder, som både kunne væ­ re på Ladegaarden eller ude i byen. I januar 1849 forlod Christopher Heinrich Fyschtegut Frederiksen stenslagningen og blev som straf fra­ taget sin brændevin. Det faldt imid­ lertid ikke i god jord og han udviste derfor »stridig« og grov opførsel. Og det var ikke den eneste gang, Chri­ stopher opførte sig mindre pænt. I de

mænd, der blev straffet for fuldskab. I et tilfælde møder en mand endda fuld på arbejde i det hus, hvor han er anvist arbejde. En hel del stikker a f fra de an­ stalter, hvor de er indsatte. Det er hovedsageligt Ladegaarden, det drej­ er sig om, men der er også tilfælde, hvor de indsatte stikker a f fra andre anstalter eller på vejen hertil. De an­ stalter, det drejer sig om, er Almin­ delig Hospital og Set. Hans Hospital på Bidstrupgård. Der er ikke meget overleveret om, hvor let eller svært, det var at stikke a f fra Ladegaarden, men de mange »absentationer« tyder ikke på, at det har været svært. Dog lader det til, at det har været lette­ re at forsvinde fra udendørs aktivite­ ter end fra de indendørs. Den indsatte Anders Nicolai Andersen så sig i ok­ tober 1845 nødsaget til at« absente­ re« sig fra Ladegaarden ved at springe ud a f et vindue. Det blev betragtet som en så alvorlig forseelse, at han blev dømt et år i forbedringshus. Og­ så Jens Ludvig Floystrup »bortgik, for­ mentlig ved at bryde hul i taget i snedkerværkstedet«.10 Slagsmål og uorden De indsatte på Ladegaarden fik en vis løn for deres arbejde. Men tilsy­ neladende er det ikke blevet anset for tilstrækkeligt, for der er mange til­ fælde, hvor de indsatte har mistet el­ ler solgt deres klædningsstykker. Det er særligt mænd, der sælger og i de tilfælde, hvor det er noteret, hvilke klædningsgenstande det drejer sig om, er det hovedsageligt trøjer og skjorter, mændene mener at kunne undvære. Men også kvinder kunne finde på at sælge ud a f deres tøj, selv

84