HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Birgitte Vedel-Larsen

Noget ud a f sin lomme, idet hun tog sin kjole af, og da [Worthein] løb til for at see, hvad det var, bemærkede hun, at det var et stykke svovl (...) og nogle Svovlstikker (...) Paa [Wor- theins} Spørgsmaal om, hvorfra hun havde Svovlet og Svovlstikkeren, samt hvad hun vilde bruge dem til, Svare­ de hun (...) at det ikke kom hende ved«.15 Denne forklaring bekræfter Klaus Peter Stephensen, som egentlig ikke har noget med sagen at gøre, men sid­ der i nabocelle til den hovedmistænkte Tømmerup og har snakket med ham. Han bekræfter, at det var Antoinette, der havde skaffet svovlet, som blev brugt til at tænde ild med. Pengene hertil skal hun efter sigende have få­ et a f Tømmerup. En anden arbejderske fortæller, at Antoinette Hansen efter branden ud­ viste »stor Glæde, klappede i hæn­ derne og udbrød: »Der kan I see, at jeg havde Ret, men det er dog ikke godt nok gjort, for hele bygningen skulde have brændt«.16 Opholdets varighed Opholdene på Ladegaarden kunne være a f kortere eller længere varig­ hed, og der var flere forskellige grun­ de til, at de indsatte forlod stedet igen. 44 a f de 130 personer døde, mens de var på Ladegaarden - 18 kvinder og 26 mænd. Som tidligere nævnt hav­ de Københavns fattiganstalter for­ skellige funktioner, hvoriblandt Lade­ gaarden fungerede som fabrik og i det store og hele ikke optog gamle men­ nesker. Derfor kan det virke lidt mær­ keligt, at så mange døde, mens de var på Ladegaarden. Undersøges det, hvordan disse dødsfald fordeler sig, 86

giver det dog mening. Dødsfaldene var spredt jævnt ud over årene. I 1847 var der 4 døde, og i 1848 var der 3. Ellers var der kun et enkelt eller 2 dødsfald om året fra 1844 til 1862. Hertil udgør 1853 en stærk kontrast. I dette ene år døde 15 a f de 130 per­ soner, og de 13 heraf døde mellem den 26. juni og den 26. august. Netop på det tidspunkt, hvor koleraen hærge­ de i København. Koleraen krævede omtrent 5000 a f Københavns ca. 130.000 indbyggere i perioden mellem juni og oktober. Der var dog også andre og mindre dramatiske årsager til, at de indsat­ te forlod Ladegaarden. Mange a f mændene, men også nogle a f kvinder­ ne, fandt arbejde udenfor anstalten og forlod derfor fattigvæsenet. Rigtig mange forlod Ladegaarden til fordel for en a f fattigvæsenets andre an­ stalter. En enkelt kom på Set. Hans Hospital, og en enkelt kom i 1853 på koleraafdelingen og er formentlig død her. I hvert fald kender vi ikke hen­ des videre skæbne. Men de 19 andre, som blev overført til andre anstalter, kom til Almindelig Hospital. De fles­ te blev indstillet efter anbefaling af en læge, hvilket tyder på, det var gam­ le og svagelige. Alderen på de perso­ ner, der indsattes på andre stiftelser som sidste indførsel, varierer fra 39 til 71 år, med en enkelt undtagelse på 28 år. Én var 39, derefter var 4 i 40’erne, 6 i 50’erne, mens 4 var i 60’er- ne. Der var en enkelt på 71. Det var dermed de ældre, der blev sendt til andre stiftelser. Hvor personerne var i 40’erne, kan deres overførsel dog ik­ ke tilskrives alder. Her må andre, ukendte, forhold spille ind - for­ mentlig helbred. Desuden er der 11, hvis sidste ind­ førsel var, at de blev indsat som lem