HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5
Birgitte Vedel-Larsen
Fig. 7. S te n sla g n in g sa rb ejd et var, a t d øm m e efter h v or m an g e d e r fo r lo d d et i utide, et a f d e m est fo r h a d te a r b e jd s om r å d e r p å L a d e g a a r d e n . S am tid ig m en te øv rig h ed en , a t a r b e jd et v ar su n d t og op by g g elig t og frem m en d e fo r en g o d a rb ejd sm o ra l. F o to g ra fi ca. 1898 (K øben h av n s B ym u seum ).
arbejder at vende tilbage til anstal ten til den fastsatte tid, ligesom mange helt søgte at undgå dagligda gen på Ladegaarden ved at blive væk. Det var dog kun de færreste, som ik ke enten selv vendte tilbage eller blev bragt tilbage a f politiet efter nogle da ges forløb. Det hårde udendørs arbej de foranledigede mange til at stikke af. Men det må også have været en nedværdigende oplevelse at være en del a f den såkaldte pjaltehær, som gjorde det tydeligt for enhver, at man boede på Ladegaarden. 88
Det var især arbejdsmænd og hånd værkere, der kom på Ladegaarden. De blev siden hen ansat i kortere sæ sonbaserede perioder uden for Lade gaarden, men kun få blev fastansat. Den urolige og i høj grad alkoholise rede befolkning på Ladegaarden kan have haft indflydelse på dette forhold, og der er nok ingen tvivl om, at det dårlige rygte som Ladegaardens be boere havde, også kom til at omfatte de »almindelige« mennesker, som og så levede her. Ved fattiglovgivningen i 1799 var
Made with FlippingBook