HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Pernille Grouleff Poulsen

varierede, men de fleste havde plads til 25-30 mandlige tvangsfanger, mens kvindelige tvangsfanger som regel af­ sonede deres straf andet sted i kom­ munen, f.eks. i et arresthus. Københavns Fattigvæsen 1850- 1900 I anden halvdel a f 1800-tallet skete et opbrud i samfundet, industrialise­ ringen medførte en stor vandrings­ bølge fra land til by, arbejderkulturen skabte nye familiemønstre, og det of­ fentlige begyndte at påtage sig et stør­ re socialt ansvar. Nye sociale institu­ tioner så dagens lys i København, de 3 største var Skt. Johannesstiftelse i Ryesgade (1885), Alderdomshjemmet Guldbergsgade (1901) og Sundholm på Amager Fælled (1908). Den stigende institutionalisering var ikke særegen for fattigvæsenet. Fængselsvæsenet og hospitalsvæsenet gennemgik også store reformer med de nye moderne fængsler i Horsens Tugt­ hus (1853) og Vridsløselille Forbe­ dringshus (1859), og i København åb­ nede bl.a. Kommunehospitalet (1863), Blegdamshospitalet (1879) og Vestre Hospital (1886). København havde og­ så andre arbejdsanstalter end Lade­ gården, f.eks. Frelserens Arbejdshus, Frue Arbejdshus, Nikolaj Arbejdshus og Holmens Arbejdshus, der var del­ vist private. Ladegårdens bygninger var gamle, nogle blev renoverede og andre byg­ get til, men det var midlertidige løs­ ninger, og hele stedet var i sin tid op­ ført til andre formål. De anbragtes ev­ ner og arbejdskraft var for forskelli­ ge, og forholdene gjorde det svært at skabe en opdeling, hvor arbejdet gav ordentlige resultater.7 Derfor levede

stalt frem til 1933 var, at der var ta ­ le om henholdsvis forsørgelse eller straf. Anbringelsen i arbejdsanstal­ terne var nemlig ikke en indespær­ ring. De fattige kunne bare gå der­ fra, principielt havde de et valg, men reelt var alternativet lovovertrædelser som f.eks. betleri og/eller løsgængeri. I 1800 blev landets første tvangsar­ bejdsanstalt anlagt i København. Her var plads til 133 mænd, 306 kvinder og 17 børn under 15 år. Den lå Pus­ tervig (ved den nuværende Hauser Plads), men anstalten blev ramt under det engelske bombardement i 1807, og der skulle gå en del år, før det kø­ benhavnske fattigvæsen indrettede en ny tvangsarbejdsanstalt. I 1822 blev den gamle ladegård ta­ get i brug som almindelig arbejdsan­ stalt, hvor arbejdsføre fattige perso­ ner skulle forsørges i bytte for deres arbejdskraft, og i 1834 blev en tvangs­ arbejdsanstalt oprettet samme sted.3 I slutningen a f 1835 var henholdsvis 436 og 40 personer indsat i arbejds- og tvangsarbejdsanstalten på Lade­ gården. Senere blev arbejdsanstalten udvidet, og omkring 1870 var belæg­ ningen i arbejdsanstalten fordoblet, mens der kun var 26 fanger i tvangs­ arbejdsanstalten.4 Ladegården var gennem resten af 1800-tallet en institution for Køben­ havnsområdets fattige og småkrimi- nelle. Provinsen fik sin første tvangs­ arbejdsanstalt i Odense i 1817 - i samme kompleks som Odense Tugt­ hus. Med en ny lov i 1860 om betle­ ri og løsgængeri blev tvangsarbejds­ anstalterne efterhånden udbredt over hele landet,5 og i 1904 var der i alt 16 tvangsarbejdsanstalter udenfor København (ekskl. Nørrebro).6 Grup­ pen a f tvangsfanger bestod hovedsa­ geligt a f mænd. Anstalternes størrelse 92