HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Pernille Grouleff Poulsen

ne negative opfattelse ville politiker­ ne af med, og derfor fik stedet nav­ net Sundholm.10 Det var oplagt da Sundbyerne lå i nærheden, og ord­ spillet om det gode og sunde sted var tydeligt. En anbringelse på Sundholm blev dog også fremover betragtet som noget nedværdigende og skamfuldt. De første personer blev anbragt på Sundholm i april 1908, og sammen med personalet kom de til at leve i en form for minisamfund, idet man havde flest mulige instanser indenfor samme område, hvilket var i fuld over­ ensstemmelse med de daværende in­ stitutionsbyggerier. Sundholm var om­ kranset a f en voldgrav der, udover at fungere som afløb for spildevand mm., dannede en naturlig afgrænsning i form a f en femkant. Al færdsel til og fra det store areal på 24 tdr. land, hvoraf de 18 tdr. var haver, marker og lign., skete gennem 2 porte. Flere a f Sundholms hvidkalkede bygninger var i 4 etager med røde mursten til 1. sals højde. Det var først i 1930’er- ne, at Sundholm fik sin nu karakte­ ristiske gule farve. Institutionen hav­ de også egen kirke, hvor de anbrag­ te sad i hver deres bås afsondret fra hinanden og personalet. Den religiø­ se lærdom blev om vinteren supple­ ret med foredrag »af belærende Art«, og bøger kunne lånes fra biblioteket.1 Alle anbragte havde arbejdspligt, men i modsætning til Ladegården foregik al beskæftigelse indenfor in­ stitutionens område. Udendørsarbej­ de på Sundholm kunne være mark- og havearbejde, stenslagning, bræn- dehugning og arbejde på vaske- og blegepladsen, mens indendørsarbejdet bl.a. kunne foregå på vaskeriet, i væ­ veriet, og fra 1919 i svinestalden. Der var også flere former for håndarbej­ de, som f.eks. syning og strikning, kur

ville blive udsat for svære fristelser i form a f Nørrebros beværtninger.8Byg­ geriet på Nørre Fælled blev i stedet indrettet til de ældre og svage grup­ per, som ifølge den nye borgmester skulle have bedre forhold i første om­ gang, og der forelå ikke en alternativ løsning på Ladegårdens problemer. Da Borgerrepræsentationen for­ handlede om et nyt område til Lade­ gården, overvejede man om arbejds­ anstalten og tvangsarbejdsanstalten stadig skulle placeres indenfor sam­ me område. Byggeplanerne for Vestre Fængsel (1892-95) inkluderede fak­ tisk en separat tvangsarbejdsafdeling, men resultatet blev alligevel at byg­ ge en kombineret arbejds- og tvangs­ arbejdsanstalt. Det var administrativt den bedste løsning, fordi det »næsten altid er de samme Personer, der vex- elvis have Ophold i Arbeidsanstalten og i Tvangsarbeidsanstalten paa La- degaarden, medens det ikke tilnær­ melsesvis er saa hyppigt, at de Sam­ me alternere mellem Fængslerne og Tvangsarbeidsanstalterne«.9 Betlere og løsgængere skulle ikke indsættes sammen med andre forbrydere. Tvangsarbejdsstraffen var primært fattigvæsenets opgave, og det var i fattigvæsenets anstalter, straffen skulle afsones. Sundholm som institution I 1899 tra f Borgerrepræsentationen beslutning om at Københavns nye tvangs- og arbejdsanstalt skulle ligge på en del af Amager Fælled. Områ­ det var tilpas langt væk fra tætte be­ byggelser, men tæt nok på hovedsta­ dens myndigheder. Ladegården var i offentligheden blevet opfattet som et sted for byens værste karakterer. Den­ 94