VelgørenhedenKøbenhavn_1903

XV paagældende Institution. A f Betydning for den nævnte Afgørelse vil det blandt andet være, om Medlemsbidragene hovedsagelig gives af andre Klasser eller af den samme Klasse af Personer, til Fordel for hvilke Foreningen virker. I første Tilfælde vil Foreningens Virksomhed næsten altid have en velgørende Karak­ ter. Paa den anden Side vil Medlemsbidragene, naar man staar overfor en Virksomhed, som gaar ud paa Forsikring eller paa Ydelser, der er nøje bestemte og afhængige af de indbetalte Bidrag, ikke kunne regnes som Velgørenhed, derimod nok Gaver, Legater og lignende. I mange Tilfælde vil dog Medlems­ bidragene, selv om de er anvendte til Bedste for den Samfunds­ klasse, hvortil vedkommende hører, have en noget anden Karakter, saaledes navnlig, naar Foreningens Ydelser er af­ hængige af, at den paagældende kommer i Trang. Her vil Medlemmernes Bidrag være dobbeltsidige, snart være ydede under Følelse af moralske Forpligtelser overfor mindre be­ midlede Standsfæller, snart for at aabne sig eller sine Adgang til Understøttelse i Tilfælde af Trang. Naturligvis kan i én Forening velgørende Synspunkter, i en anden Selvhjælpsbestræ­ belser være stærkest bestemmende for Medlemsydelserne, men at finde en nøjagtig Maalestok for disse Momenters indbyrdes Forhold er umuligt, og man har derfor, ved Beregningen af Velgørenheden, halveret Medlemsbidragene og regnet Halvdelen som Velgørenhed, Halvdelen som Selvhjælp. Tænker man sig f. Ex. i et saadant Tilfælde, at Halvdelen af Indtægterne skyldes Medlemsbidrag, Halvdelen derimod Legatrenter eller lignende Indtægter af rent velgørende Karakter, vil 3/4 af de givne Under­ støttelser blive at betragte som Velgørenhed. Til de her foretagne Beregninger har man navnlig benyttet Foreningernes Begnskaber og Beretninger, der helt har maattet gennempløj es for at naa et rigtigt Besultat; men i enkelte Til­ fælde, hvor de nævnte Hjælpemidler ikke forslog, har For­ eningerne selv med stor Velvilje været behjælpelige med Bereg­ ningerne (f. Ex. Borgervennen af 1788, Diakonissestiftelsen m. il.). Vi har i det foregaaende forudsat, at den velgørende For