HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 3 4 Gerda Mundt Den sorterede ganske vist under 1. Afdeling, men da den skulde anlægges, var der ingen i Magistraten, der rigtig interesserede sig for den. Saa sagde Abrahamson til Borgmester H. N. Hansen, at det var vist lige saa godt, at han fik den under sig, og meget personligt Arbejde har han nedlagt i P lanlæggelsen og Adm inistrationen af denne Kirkegaard, lige fra den blev anlagt i 1870. Han vedblev at være Medlem af Begravelsesvæsenet til 1900, og der var et udmærket Samarbejde med Kirkegaardens Inspektør Bahnson. Der var meget at gøre paa Vestre Kirkegaard; hvor der nu er en Kæmpehøj, var der den­ gang et Hul. Den smukke Park blev anlagt med Stensæt­ n ing langs Vejene, og det blev altsammen lavet meget billigt. Abrahamson var dog allerede ved Anlæget af Vestre Kirkegaard klar over, at Byen vilde vokse uden om den, og mente, det havde været bedre at købe nogle Bøndergaarde længere ude og anlægge en Jernbane ud til en landligt beliggende Kirkegaard. — Ude paa Vestre Kirkegaard ligger han ogsaa begravet i et Gravsted skæn­ ket af Københavns Kommune. Min første kommunale Viden og Interesser fik jeg som Barn gennem Samtaler med ham eller rettere sagt som interesseret Tilhører til hans lange og vidtløftige Forklaringer. Jeg husker f. Eks., at han i 1888, da jeg tilbragte Vinteren i hans Hjem, udtalte, at nu kunde og burde Københavns Kommunes Bestyrelse gøre Gaderne bredere. „Senere vil de alligevel fortryde, at de har for­ passet denne Mulighed“. Abrahamson var ofte konstitueret som Borgmester, og han var et flittigt og dygtigt Medlem i mange Udvalg og Fællesudvalg, bl. a. for Gade- og Vejforbindelser, Kloa- kernes Sammenslutning, Natrenovationens Udførelse, Parkanlæget ved Langelinie, usunde Kvarterers Ombyg­ ning, Sporvejssammenslutningen, Regulering af Peblin­ ge- og Sortedamssøen og Revision af Bygningsloven. Han