HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 4 4 Smaastykker Hambroeske Badeanstalter og ført bag om Kirken m el­ lem den tilbageværende Del af Kirkegaarden og det før­ omtalte Ligkapel ud til Landemærket. Kirken fik atter Luft og fremtraadte paa ny i sin smukke Renæssanceskikkelse, der passede saa godt i det gamle, provinsielle København, men som nu maaske nok virker lidt tungt i de trange og trykkende Omgivelser. M. Vogelius ( t ) . 2 . En V o ld ssag i gam le D age. Den 15. August 1764 KL 3 om Morgenen sad Studiosus Andreas Morup, Hører ved Broens Skole,1) i sit Loge- mente i Adelgade, „på venstre Hånd fra Gothersgade og i det andet Hus, før man kommer til Sølvgade“. Han havde tilbragt Natten med Studeringer og skulde nu til at gå til Ro, men først gik han ud i Gadedøren og spurgte Vægteren, hvad Klokken var. Som han stod der, kun iført Skjorte, Bukser og Strømper, blev han råbt an af sin Genbo, Hans Andersen, Spækhøker, der bad ham komme over et Øjeblik, da han havde noget at spørge ham om. Nu havde det været fornuftigst af Morup ikke at indlade sig med Spækhøkeren, der var kendt i hele Nabolaget som en halvgal og fordrukken Person, der hundsede Kone og Børn og jævnlig måtte kaldes op på Rådstuen og sættes i Rette; — men Fristelsen ved Ud­ sigten til et Morgen-Traktement var for stærk, og lidt efter så Vægteren gennem en lille Rude i Døren fra For­ stuen ind til Spækhøkerens Stue, at han og Studenten sad og drak Brændevin, som Pigen havde bragt ind. Derpå kom Hans Andersen frem med en Bog, som han „lagde for Morup og begærede hans Forklaring“. Morup svarede imidlertid undvigende, da han skønnede, at Hen­ sigten kun var at få ham til at bestyrke Spækhøkeren „i hans ugudelige Levemåde i Æ gteskabet“. De kom nu i „Ordkrig“, og da det tydeligt nok trak op til Hånd- Efter Raadstuerettens Protokol over Domssager, St. A. x) Søetatens Skole i Nyboder.