HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 6 8 Vilh. Lorenzen Hvem kunde man herhjemme henvende sig til? Man maa aabenbart her se helt bort fra den adelige Matematiker, Niels Gyntelberg, der 2. Februar 1661 fik Bestalling som „Rigens Bygmester“ saavel i civil som militær Arkitektur, thi hans Stilling har nærmest svaret til en Generalbygmesters.8) Han døde kort efter, og Em­ bedet forblev ubesat i hele Frederik III’s Tid. Af Mænd med ingeniørmæssig Uddannelse havde man i sin Tid — 1650 — med store Forventninger indkaldt den hollandske Fortifikationsekspert, Kvartermester Pierre de Perceval for at modernisere Gliickstadts Fæst­ ningsværker, men han synes at være blevet en Skuffelse og gled vistnok allerede 1660 ud af dansk T jeneste.9) Til Gengæld havde vi af hjem lige Kræfter en Mand som General Axel Urup, i sin Tid vor største Kapacitet, men, ved 1660, 59 Aar gammel og næppe fuldt arbejdsdygtig og helt i Føling med Tiden.10) Med T illiden til ham var det øjensyn lig ikke mere videre bevendt — uvillig ind­ stillet overfor Regeringsforandringen som han ogsaa var. Axel Urup blev vraget, sikkert til sin egen store Fortryd else! Ser man ud over Landets daværende Bestand af Inge­ niører i Hærens Tjeneste, var der — blandt de faa, der kendes — enkelte Dygtigheder. Men der var noget til­ fældigt over den hele Ordning af vort m ilitære Ingeniør­ væsen. Hærens Ingeniører var endnu ikke organiserede — det skete først 1684 — og var henlagt under General­ staben, idet de sorterede under Generalkvartermestre. 1660 var Oberst W illum Lobrecht Generalkvartermester for Danmark og Hertugdømmerne, W illem Coucheron 8) V ilh. Lorenzen: Lambert v. Haven, 1936, p. 6. 9) Hirsch: Anf. Arb. — V ilh. Lorenzen: Christian IV’s Byanlæg, 1937, p. 342. 10) Vilh. Lorenzen: Anf.-V., p. 32 ff.