HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 tanke om, at der ikke er sket synderligt ved det 1661 paabegyndte Voldarbejde, og at det tidligt er stillet i Bero. Først en Del Aar efter, og efter at Kastellet var blevet færdigt, gaar man 7667 f or Al vor i Gang med en Udbed­ ring og Udvidelse af Byens Befæstni ng — ogsaa ved Nørreport. Forud inaa være gaaet alvorlige, meget muligt lang­ varige Overvejelser indenfor de Sagkyndiges Kres. Den store Fortifikationsplan, der blev Resultatet af Overvej­ elserne, gik ikke blot ud paa at modernisere den alt omtalt forældede Befæstning fra Nørreport og videre Syd og Vest paa, men tillige tilsigtede den at dække København — særlig Slotsholmen med Københavns Slot — fra Syd ved at føre Befæstningen i en Bue ud over Kallebodstrand til Sejlløbet og videre paa Christians- havnssiden, med T ilslutning til Volden her. Denne sidste Tanke var i og for sig ikke ny. Den havde været fremme under Forarbejderne til Planen af 1649 (Ktvk. 1930, XVIII), men var da kun foreslaaet gennem­ ført for Sjæ llandssidens Vedkommende og havde lidt samme Skæbne som andre af denne Plans gode Idéer. Selve den store Fortifikationsplan er ikke mere til, men efter Regeringens egne Ord af 20. Febr. 1667 gik den nu ud paa „vores Residensstad Københavns Fortifi­ kation at lade forbedre og i Perfektion bringe“, og naar der i den Anledning paalagdes Byens Borgere Extraskat- ter, motiveredes det med, at det gjaldt „den almindelige Landsens Tryghed“, hvilket jo ikke kunde bestrides!45) Den, der har udarbe jdet Planen til det store Værk, var Henrik Ruse, hvis Embede det netop var, og han havde da ogsaa allerede 1661 ladet forfærdige en Model af det hele Værk, samtidigt med, at han arbejdede paa Kastels­ 45) K. D. III, Nr. 1036; VI, Nr. 516, 524.