HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

8 Flemm ing Dahl serveplads paa langt Sigt og efter Nutidens mest mo­ derne Principper efter Forbillede af Statsarkivet i Mar- burg a./L. eller Stadsarkiverne i Stockholm og Frankfurt a./M. Ikke heller med Hensyn til Personale er Kommunens Arkiv ligestillet med Statsarkiverne. Medens f. Eks. de to største Landsarkiver, det sjæ llandske og det nørre- jydske, hver raader over tre Arkivarer II og een Regi­ strator (Overassistentcharge), omfatter Stadsarkivets Normering ingen Tjenestemænd af d isse Kategorier. At ogsaa denne Kendsgærning, som formentlig har over­ levet sig selv, har været til største Skade for og Forsin­ kelse af Arkivets Arbejde, turde være selvindlysende. — Muligvis er man i København allerede ved Overgan­ gen mellem det 13. og 14. Aarhundrede begyndt at føre Bog over de Sager, der blev afgjort paa Byens Ting. Et egentligt Arkiv, Raad stuea rk ive t, nævnes dog første Gang m idt i det 16. Aarhundrede (1563), da den øverste Borgmester havde det under sin Varetægt. I det 17. Aar­ hundrede gik Hvervet over til „Raadstueskriveren“, 1757 til dennes ældste Fuldmægtig som „Archivarius“. Først ved kgl. Resolution af 26. Juli 1817 oprettedes dog et sær­ ligt Embede som Raad stuea rk ivar — fra 1868 altid be­ klædt af en H istoriker — , saaledes at Indehaverens ene­ ste Embedsforretning skulde være at forestaa Stadens Arkiv.1) Hertil er senere kommet en stadig mere om fat­ tende Gærning som h istorisk Konsulent for Magistrat og Borgerrepræsentation, bl. a. i Gadenavnsspørgsmaal, samt (siden 1907) Stillingen som Redaktør af Kommunens nedennævnte T idsskrift. Endvidere er Arkivchefen Næst­ formand for og Leder af det daglige Arbejde i det 1935 stiftede „Selskab for Staden Københavns Historie og Topografi“, som virker under Bystyrets Auspicier. 1) Se herom nærmere nedenfor S. 25—42.