HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 1 9 9 „Østertorv“ — det senere „ K o n g e n s n y e T o r v “ — og af regulær Form ingenlunde har været helt op­ givet paa det T idspunkt.69) Det snart efter paabegyndte Gyldenløves store Palæ, nu Charlottenborg, begunstiger jo ogsaa denne Tanke! Den blev dog snart forladt, vel fordi den var for kostbar at realisere. Og ihvorvel Kon­ gen 1663 havde ladet Ruse jævne og brolægge Torvet, laa det op i 1660’erne uordentligt hen, med sin murede Galge, der først 1667 beordredes flyttet udenfor Vester­ port.70) Den Opgave, Henrik Ruse løste — stærkt bundet som han var af sin Forgængers D ispositioner og af tvingende aktuelle Hensyn — kan det ikke have været særlig inter­ essant for ham at gaa i Lag med. Ruse løste den usige­ lig nøgternt og ligetil, men uden selv det ringeste For­ søg paa at skabe bybygningsmæssige Skønhedsværdier. Hans Ryplanarbejde her er endda overnøgternt — ikke engang med en Smule monumental Torveplads, som han dog senere skabte den i Frederiksstad i Norge. Ikke en­ gang en Kirke hører med til hans Byplan. Thi den af Christian IV paabegyndte St. Anna Rotunda var paa det Tidspunkt opgivet og — som alt nævnt — 1662 over­ ladt Ruse selv.71) Med hans barokt inspirerede Kastels­ plan i Erindringen, føles hans Plan for Ny-København som en temmelig ringe Ydelse. Og dog var ogsaa hans Byplanlægning i Pagt med den nye Tid, for saavidt som den repræsenterer den monumentale Byplan med de store Linier og den let overskuelige Opdeling. De snor­ lige Gader, der skærer hinanden under rette Vinkler, danner ogsaa i Ruses Plan kvad ra tiske eller rektangu­ lære Karréer, lette at udsttykke paa rationel Vis. «») K. D. III, Nr. 993. 70) O. N ielsen: Anf. V., p. 34. — K. D. VI, Nr. 471. 71) K. D. VI, Nr. 317, III, Nr. 915.