HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 2 0 9 Af langt større Klarhed er Tilslutningen til Slotshol­ men. Her gør Barokkens Syn paa Byplanlægning sig gældende, forsaavidt Ruse forbinder Frederiksholm med Slotsholmen paa monumental Vis ved at lade den brede Midtgade ad en Bro over Kanalen fortsætte i en ligesaa bred Gade — nuværende Tøjhusgade — henover Slots­ holmen forbi Bibliotheksbygningen. Der skabtes derved tillige en af de lange Gadeflugter, Barokken gerne arbej­ der med — endda stilende hen mod en Monumentalbyg­ ning, her Holmens Kirke, som Point de vue, forudsat denne kunde ses for den „Løngang“ fra Slottet, over Graven til Tøjhuset, der var beordret bygget 1662.89) Parallelt med denne nye Gade paa Slotsholmen flugter en anden Gade med en tilsvarende paa Frederiksholm, dog uden at de forbindes med Bro over Kanalen. Men Parallelsystemet her brydes igen af den ældre Skraa- gade, Trompetergangen.90) Ogsaa paa Slotsholmen angiver stiplede Linier, hvad der skal fjernes — her det tidligere omtalte helt over­ flødige ældre Befæstningsanlæg, med tilhørende Bastion. Med den brede Gade paa Slotsholmen langs Søarsenal og Bibliotheksbygning blev det af Ruse tydeligt og klart slaaet fast, at frem tid ig Bebyggelse af Slotsholmen maat- te følge en vest-østgaaende — ikke den med Christian IV’s Søarsenal anbefalede nord-sydgaaende Akse. Ser man paa det af Ruse for Frederiksholm foreslaae- de Udstykningssystem , forbavses man forøvrigt over de smaa Grunde paa kun 12 Alen c. 8 M.’s Facadebredde. Det forudsætter lutter Gavlhuse — paa hollandsk Ma­ nér ! 89) K. D. VI, Nr. 322. 90) Om Arbejdet med Slotsholm ens Omregulering faar man An­ tydninger igennem Skødebreve udstedt 1668. Se K. D. VI, 531, 543, 544, 582, 650.

14