HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

2 5

Flemm ing Dahl

vides det, at den bekendte Arithon i Raff, senere Borg­ mester og Etatsraad, fra (før) 1728 til 1749 med Dyg­ tighed har „forestaaet Archivet“. Saaledes indlagde han sig „sand Ære“ af sin resolutte Optræden under og efter Stadens Brand 1728, da han dels reddede det mest mu­ lige af Raadstuearkivets Privilegiesam ling, dels senere lod optage Registraturer over, hvad der var bevaret og hvad tabt, samt traf en Række Sikkerhedsforanstaltn in­ ger for paakommende T ilfæ ldes Skyld. D isse stod, i hvert Fald for en Del, deres Prøve ved Byens og Raad- husets Brand 1795. En lignende Interesse for Arkivets Forhold viste hans Efterfølger som Raadstueskriver, Justitsraad, senere Viceborgmester og Etatsraad Hans N icolai N issen, der tillige indehavde Stillingen som Arkivar. Ifølge en gam ­ mel Tradition foreslog N issen 1760 — og fik gennem ­ ført -—, at det ældre Arkiv skulde hen flyttes til Nikolaj Kirke og kun „de vigtigste Documenter“ og de sidste 20 Aars Akter opbevares i Arkivkammeret paa Raad- huset („Document-Archivet“ ) . Samtidig skulde der an­ sættes en særlig „Archivarius, soin tilforn ved Raadstue- Skriveren havde været besørget“, med en aarlig Gage af 150 Rdl., medens den i Anciennitet ældste Fuldmægtig paa „Raadstue-Skriver-Stuen“ fremtidig tillige skulde beklæde Arkivarstillingen. Det var dengang Kancelli­ sekretær, senere Justitsraad og Bogholder ved Brand­ kassen O tto Christian Haaber (død 1791), for øvrigt en Nevø af N issen, hvis Jordegods han sidenhen arvede.1) Saaledes hedder det i Konferensraad, Borgmester Hans Christopher H erslebs og Justitsraad, Raadmand Morten Munks haandskrevne „H istorisk Beretning om Raad- stue-Archivet i de ældre og nyere T ider“, dateret 22. No- i) „Hist. Medd. om Kbhvn.“, 1. Rk„ VIII, 1921—22, S. 304; 2. Rk., I, 1923— 24, S. 82.