HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 4 7 1 gørende Betydning for Pladsens rythmiske, barokt be­ vægede Helhedsvirkning. I Udformningen af selve den ottekantede Plads er der fransk Tradition, og som den er lagt i et Gadekryds, følger den en almindelig anerkendt barok Fremgangs- maade. Det samme kan siges om den Tanke, der tidligt var fremme, at rejse en Statue — her en Rytterstatue af Frederik V — m idt paa Pladsen i Gadekrydsets Cen­ trum. Men en Ejendommelighed er der ved den Eigtved- ske Helhedsplan. Frederiksstadens Hovedakse blev ikke den lange Nord-Sydgaaende Amaliegade, men den langt kortere Tværgade — Frederiksgade. Thi allerede 1749 lagdes Grundstenen til Eigtveds Frederikskirke (Mar­ morkirken) paa vestre Side af Bredgade paa den Have­ grund, der tilhørte Prinsesse Charlotte Amalie (Ktkv. 1942, T. XXXV I); Kirken skulde virke som Point de Vue for Enden af denne Gade. Og den Dag i Dag faar man bedst Indtryk af, hvad Planens Ophavsmand egentlig tilsigtede som Totalanlægets kunstneriske og monumen­ talt mest afgørende Akse, naar man staar i Toldbod­ gade. Allerstærkest føles det, i de Sekunder, man ude i Havnen sejler forbi Amalienborg Plads. Da gribes man af dette Syns store Herlighed! Marmorkirkens dramatiske Historie skal ikke skildres her. Som bekendt blev E ig­ tveds Projekt senere kasseret, og to franske Arkitekter, først A. J. Gabriel og derefter N. H. Jardin, fik Opfor­ dring til at fuldføre den; den sidste fik Arbejdet betroet, men Kirken blev kun en Torso! Oprindelig skulde — foruden Frederiksgade — 4 Tværgader føre fra Bredgade ned mod Havnen, thi den nye Bydel var tænkt bebygget af Storkøbmænd og Skibs­ redere. Man regnede ogsaa med Ejerne af Tømmerplad­ serne langs Havnen. Men Frygten for Brandfare fra disse Pladser og et Ønske om hellere at skabe et virke