HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Raadstuearkivarembedets Oprettelse 1817 Endelig hævdede man energisk — muligvis sporer man ogsaa her A. S. Ørsteds humane Syn, i hvert Fald er Re­ solutionen ført i Pennen af ham — , at den for Raad- stuearkivaren foreslaaede Gage ikke godt kunde „ansæt­ tes mindre, naar denne Embedsmand skal have et nogen­ lunde tilstrækkeligt Udkomme“. I Henhold hertil maatte Kancelliet helt og fuldt til­ træde Magistratens Indstilling. Dette kom tydeligt til Orde i Kollegiets Forestilling til Kongen af 23. Juli 1817. Med vanlig Loyalitet gav man et udførligt Referat af Finansdeputationens Standpunkt, men understregede samtidig stærkt Argumenterne for sit eget, der faldt sammen med Bystyrets. For det Tilfælde, at Hans Majestæt maatte bifalde, at de to nævnte Stillinger nu blev adskilt og et selvstændigt Embede som Raadstuearkivar oprettet, forelagde man endvidere Kongen Magistratens, af Kancelliet tiltraadte, Indstilling til Besættelsen af det paagældende Embede. Denne Indstilling, der var afgivet i Henhold til aller­ højeste Resolution af 20. November 1801 om Magistra­ tens Forslagsret ved Besættelsen af Embeder under Raadstuekontorerne, gik ud paa, at Fuldmægtig i 1. Se­ kretariat, exain. jur. Christian Michael W in th er, der allerede var konstitueret som Leder af Arkivet, udnævn­ tes til Raadstuearkivar. Foruden W inthers Ansøgning fremlagde man samtidig paa Magistratens Vegne Ansøgninger fra fire andre Med­ bejlere til Embedet, nem lig Overkrigskommissær Jens Benzon K ieler, Landmaaler og Revisor F rederik W ilhelm Aspach, Fuldmægtig ved Raadstuen Johan Gotlieb Schneider og Ekstraskriver sammesteds Jens F rederik Thomsen. Ogsaa en femte — eller rettere sjette — An­ søgning, fra Sekretær Ove Høegh Lybecker, der var ind­ givet direkte til Danske Kancelli, og som Magistraten derfor ikke havde kunnet udtale sig om, medfulgte.