HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Oluf Nielsen 51 og for dette saavel som for „Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog“, i hvilket han 1871 op­ toges som Medlem, samt for „Universitetsjubilæets dan­ ske Samfund“ er flere af hans Arbejder udgivet. 1. Januar 1869 blev Oluf Nielsen Arkivar ved Køben­ havns Raadstuearkiv, og fra 1885 var han tillige Over­ bestyrer af Københavns Kommunes Folkebogsamlinger, et Arbejde, han omfattede med stor Interesse. Stillingen som Raadstuearkivar medførte, at Nielsen ogsaa kom ind paa et nyt litterært Arbejdsfelt; 1872— 87 udgav han for Kommunalbestyrelsen den uundværlige Kildesamling „Kjøbenhavns Diplomatarium“ indtil 1728 (otte Rind og to Registerbind), og 1877— 92 udgav han endvidere den vægtige og værdifulde „Kjøbenhavns Historie og Be­ skrivelse“ indtil 1730 (seks B ind), der endnu i en uover­ skuelig Tid vil blive staaende som et Hovedværk. Be­ slægtet med disse Arbejder er hans „Kjøbenhavn paa Holbergs T id“ (1884), det lettest læste af hans Skrifter, „Efterretninger om Abel Katrines Stiftelse“ (1875), „Vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn“ (1896, i Forening med P. Købke) og flere. I en D iskussion med A. D. Jør­ gensen paaviste Nielsen, at det ældste „Havn“ var en agerdyrkende Landsby. Oluf Nielsen var en overordentlig flittig Skribent og en stille, beskeden Forsker, der gerne stillede sin om fat­ tende Viden til Raadighed for andre Historikere, men med en saa stor Produktion, som han i Aarenes Løb præsterede, fulgte naturligvis ogsaa, at den ikke altid kunde være af samme betydelige Lødighed, og at der til Tider savnes en egentlig Behandling af hans indsamlede Stof. Der kan i øvrigt tilføjes, at Nielsen almindeligvis — og med Rette — stillede sig skeptisk over for sted­ lige Traditioners og saakaldte Folkesagns Beretninger om tidligere Tiders Forhold. I nærværende Biografi er kun nævnt de vigtigste af hans Arbejder, men talrige