HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Papirtyven i Krigsarkivet 77 D ittmann i 1876: — „Man synes overhovedet at have le­ vet i den Tro, at et Archiv var en stationair Institution, der vel kunde skjøtte sig selv, og var derfor stedse u til­ bøjelig til at lade Archivaren anvende sin Tid til at sørge for Archivets Tarv; man paabebyrdede ham tvertimod en Mængde fremmede Forretninger, der tilmed vare af en saadan Natur og forbundne med saa stort Ansvar, at en nødvendig Følge deraf blev, at han betragtede disse som Hovedsagen og ligefrem nødtes til at forsømme Ar- ch ivet“. — En Illustration til disse Klager er det, at, da i Aaret 1741 den daværende Bogholder i Land-Etatens Generalkommissariat Johan Lindberg var død, blev Mar­ cus Pahl, der var Registrator (Arkivar) i Krigskancel­ liet, udnævnt i hans Sted, men dog paa Betingelse af, at han vedblev alligevel at besørge Arkivarforretningerne samtidig med, at hans hidtidige Gage som Arkivar ind­ droges til Fordel for Statskassen! Desværre er det ind­ lysende, at en saadan Sammenblanding af uensartede Forretninger, hvoraf Bogholderarbejdet ovenikøbet aabenbart regnedes for det vigtigste, let førte til en Neg­ ligeren af Arkivet og til, at Kontrollen maatte blive ufuldkommen med dette, der dog sagdes at „destinere til at bevare kgl. Documenter og Papirer, som i Besyn­ derlighed maa nyde securitatem publicam“, og som „Ri­ gens sacra“ efter Krigsartiklerne bør regnes iblandt de Bygninger, som „under L ivsstraf ey maa berøres“. — Følgen af disse uheldige Forhold skulde snart vise sig. Kancelliraad Marcus Pahl havde iagttaget alle de For­ sigtighedsregler, han kunde tænke sig at staa til hans Raadighed for at sikre de ham betroede Arkivalia. Han var saaledes altid selv den sidste, der forlod Kontoret, som han aflaaste efter sig. Selve Arkivrummet laa inde bag Bogholderkontoret, og til det fandtes kun een Nøgle, der anbragtes paa et bestemt Sted, som ingen andre end Arkivbetjentene kendte. Men — paa Nødvendigheden af