HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Papirtyven i Krigsarkivet

83

8 — 9 Mark pr. Sæk, men steg efterhaanden til 2 Rdlr., hvad Christensen bittert beklagede sig over: „Det var ham for dyrt!“ — Følgen var, at Rondrop i nogen Tid ikke kom i Boden, men søgte og fik Forbindelse med andre Urtekræmmere: Jens Wa lbom i Laxegade og Hans Kierrumgaard, der hidtil havde været Svend hos Nico­ lai Christensen, men nu selv havde nedsat sig og knyt­ tet Forbindelse med Rondrop. Nicolai Christensen kunde imidlertid ikke tænke sig at resignere paa den profitable Forretning, -—- han gav Ole Larsen Besked om at sætte sig i Forbindelse med Rondrop, og da han selv en Dag traf ham i „den saa- kaldede Pilemarcks Hauge“, udtalte han Ønsket om at­ ter at faa Papir fra ham, — ganske vist havde han faaet Tilbud fra Rentekammeret om Makulatur, men „han vilde helst blive hos Rondrop“, selv om hans Priser var høje. Samhandelen fortsattes da, og Christensen vedblev at være den centrale Figur i Sagen, — han købte Papir af Rondrop for et Beløb af 90 Rdlr. I alt var Hans Rondrops Indtægt ved hans Transak­ tioner 119 Rdrl. 86 Skilling, nemlig 3 Rdlr. 24 Skilling fra Henrik Walbom, 17.94 fra Båhr, 2.64 fra Jens Wal- bom, 90 fra Christensen og 6 Rdlr. fra Hans Kierrum­ gaard. — Hans Rondrops Tjeneste i Kommissariatet, siden han blev Karl, bestod i at føre den Danske og den Norske Hovedbog, — ellers havde han intet at bestille med Ar­ kivet, hvor hans Arbejde ikke synes at have givet An­ ledning til væsentlige Indvendinger. Han omgikkes in ­ gen af sine ligestillede i Kommissariatet. De sidste 3 Aar logerede han hos en The- og Værtshusmand ved Hvælvingen, Hannibal Rafn, som for Forhøret udtalte „intet ondt at kunne udsige om Rondrop udover, at han undertiden var lidt beskiencket. Han gik ud tidlig