MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Laveis Historie 16Q4 —

1861.

havde fuldendt sine Studeringer og siden hjulpet sin Fader ved Vin- og Tømmerhandelen, men paa Grund af Faderens mange Forretninger havde været forhindret i at gøre Svende­ stykke og da Faderen nu var død af et Slagtilfælde under vidtløftige Bygninger paa Amalienborg, søgte Kongen om Bevilling til at fortsætte Vinhandelen. Uagtet dette stred imod Lavsartiklerne, anbefalede Oldermanden dog imod Sædvane hans Ansøgning. 1756 indgav Lavet Ansøgning til Enkedronningen, at da Etatsraad Fabritius nu skulde fratræde Leverancen af Vin til hende og man ikke uden Bekymring og Forundring havde erfaret, at Johan Adam Spæth i Helsingør gjorde sig Haab om at blive Leverandeur, forestillede man, at dette var en Tort for Kjøbenhavns Vinhandlere, og det syntes at stride mod Stadens Privilegier, at en Udenbys skulde have Leverancer her i Staden, men især vilde Vinhandlerne komme til at lide ved, at den udenbys Mand vilde indføre mange Vine under Skin af, at de skulde leveres til Hoffet, og derved vilde en stor Del af Indbyggerne komme til at forsyne sig hos ham. 1757 beklagede Oldermanden sig for Magistraten over, at en Del af Lavet fordristede sig til at holde mere end l Tappekælder og at andre, der vare forarmede, gik i Kom­ pagni med Folk, der ikke havde udlært, hvorpaa man indgik med en Ansøgning til Kongen, hvori det fremstilledes, hvor­ ledes Lavsartiklerne bleve omgaaede. Da en Dreng skulde lære 5 Aar paa Vinhandelen og 2 Aar paa Fasbinderiet, men den, der alene vilde lære det sidste, kunde slippe med 3 Aar, fulgte deraf, at de fleste alene gave sig til at lære Fasbinderiet, og det var stridigt mod al Billighed, at nogle lærte 3, andre 7 Aar. Da tilmed Lavet i en Snes Aar var blevet altfor hastig forøget, saa Tallet var mere end for­ doblet, søgte man om den Forandring, at Læretiden i Vin­ handelen skulde vare 5—7 Aar og 2 Aar i Fasbinderiet. De, der lærte Fasbinderiet, burde lære i 3 Aar og tjene 5 Aar som Svend og derpaa indkomme i Lavet som Fas- bindermestere, men maatte ikke holde aaben Kælder, efter