MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie i6g4 — 1861.

ved Lavet ogsaa havde ytret sig om Ønskeligheden af saa- danne Prøver. Den Kommission, der var nedsat angaaende Handels- berettigelser, afkrævede oftere i Aaret 1813 Lavet Betænk­ ninger, men disse gik ud paa det samme, som var erklæret i Lavets store Indstilling fra 1810, saa det er overflødigt at gaa nærmere ind herpaa. 1815 søgte Oldermanden om at faa Betalingsterminen for Fortoldningen af Kreditoplagsvarer forlænget fra de 18 Maaneder, der bestemtes ved Toldforordningen 1. Febr. 1797. „Det Lager, hvormed enhver Vinhandler var forsynet, førend Krigen udbrød, er nu medgaaet, og da enhver ny Ordination er formedelst Pengenes ringe Værdi, den betydelige Fragt, Assurance, Told m. v. højst besværlig, saa vilde Deres Maje­ stæt allern. kunne bedømme, at det næsten er umuligt for Vinhandlere at forskrive ny Varer, naar den endelige For­ toldningstermin skal være indskrænket til 18 Maaneder, og derfor er det igen indlysende, at Lavet under saa ugunstige Omstændigheder maa gaa til Grunde, saafremt D. M. ikke af særdeles kgl. Naade heri behager at gøre en Forandring.“ Man søgte derfor om som tidligere kun at give Told af de Varer, man hvert Kvartal havde solgt. Kammerjunker Emil Scholten havde købt Nr. 53 (nuv. Nr. 52) paa Østergade, paa hvilken M. Toyon 1739 havde faaet Privilegium, og han søgte om Bevilling til foruden sit Privilegium paa i denne Gaard, der havde Værtshusprivilegium, at holde aaben Vinkælder, tillige selv at forskrive Vin uden at have noget med Lavet at gøre, og det uagtet kun Kæl­ deren brugtes til Værtshushold. Dertil erklærede Older­ manden : „Naar man tænker sig et Seculum eller nogle Decennier tilbage i Tiden og henser til Hovedstadens da havende Mangel paa Indretninger, hvor den fremmede Rej­ sende kunde paa en anstændig Maade blive indkvarteret og med fornødne Spise- og Drikkevarer vorde forsynet, vil man let overbevises om , at Regeringens Hensigt med at give et Privilegium af den Beskaffenhed som det ansøgte ene har været for paa den Tid at opmuntre en og anden iblandt