MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 1694—1861.

\*] Y

afsatte, kun en Ansporelse for Vinhandlerne til at forskrive dem, men ingen Bevæggrund til at tilstaa en uberettiget en Handel, der alene og efter Sagens Natur tillige mest pas­ sende henhører til Vinhandelen. Idet jeg ikke vil indlade mig nærmere paa det indiskrete i Supplikantens Ansøgning, at han samtidig med sin Be­ gæring om at faa Tilladelse til Handel med andre fremmede ølsorter end Porter fortæller, at han uden saadan Tilladelse har forsynet sit Lager med slige ølsorter og paaberaaber Lægeattester for, at han ugenert har solgt dem (hvorved han er ifalden Ansvar for Indgreb i Lavets Rettigheder og for uberettiget Næringsbrug), skal jeg dog ej lade ubemærket, at hans Argument, hentet fra at Toldvæsenet har haft Fordel ved hans Indførsel af 01 , er meget intetsigende og at det dog nok vilde være en grov Misforstaaelse af den inden­ landske Handels og Industris Interesse, naar man, med Supplikanten og Inspektør Friehling, vilde give ham den ansøgte Bevilling paa et helt Lavs Bekostning, alene fordi derved afsættes nogle flere Flasker aarligen for et dansk Glasværk. De Vinhandlere, der handle med fremmed 01 og have aftappet samme, købe ogsaa Flasker fra Holme- gaard. Det eneste, der altsaa skulde tale for Ansøgeren, maatte da være hans egen Interesse, men ligesom han i sin Be­ gæring har ladet været uberørt, at han attraar Bevilling for egen Fordel, saaledes formener Vinhandlerlavet, at den Mand, der har Ret til Urtekramhandel, til Handel med Malagavin i enkelte Bouteiller, til Handel med Porter, hvilken sidste jo efter hans egen Forsikring drives i et bety^deligt Omfang, ikke behøver for sin Existens at berøve et fattigt og talrigt Lavs Interessenter, som forhaabe at have billigt Krav paa øvrighedens Beskyttelse i Haandhævelse af deres faa Rettigheder, en Handel, der nærmest og naturligst til­ kommer dem og ikke paa deres Bekostning bør tilstaas enkelte allerede noksom af Lykken begunstigede og deres Udkomme sikrede Personer.“ 16. Maj 1842 forestillede Oldermanden Magistraten, at