MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

22

Lavets Tilbliven og Organisation.

de Fattiges Bøsse og Lavets Segl, og den maatte kun aabnes i Nærværelse af Oldermanden, Bisidderne og Skriveren. Naar nogen Lavsbroder, hans Hustru, Børn eller Tje­ nere døde, vare alle Lavsbrødrene forpligtede til at følge den Afdøde, og de 2 , der sidst vare komne i Lavet, den ene som Rinskvinhandler, den anden som Franskvinhandler, skulde tilsige Lavsbrødrene til at følge Lig eller ogsaa for­ rette andre Ærender paa Kongens, Byens og Lavets Vegne. En Enke maatte bruge Vinhandelen efter sin Mands Død, men ikke, hvis hun giftede sig paany med nogen, som ikke havde tjent paa Haandværket i 6 Aar. Hvis en Mand, der var født udenfor Riget og ikke havde tjent her i Staden, giftede sig med en Lavsbroders Datter eller Enke, skulde han give 5 oRdl. forat komme ind i Lavet; giftede han sig udenfor Lavet, skulde han give 100 Rdl., men hvis han var gift, naar han kom hertil og ned­ satte sig, kostede det 150 Rdl. Indfødte gave ved Indtræ­ delse i Lavet 30 Rdl. Ingen Lavsbroder maatte bruge nogen hemmelig, un­ derfundig Handel med Folk uden for Lavet, Lavsbrødrene til Skade, og enhver Lavsbroder var forpligtet til at angive for Byfogeden, hvis han fornam, at nogen udenfor Lavet handlede med Vin. Ingen maatte have mere end een Tappekælder uden med alle Brødrenes Samtykke, paa det den ene saavel som den anden kunde have Næring og den Rige ikke skulde fortrykke den Fattige, men skulde det modsatte blive bevilget, skulde den paagældende aarlig udgive 20 Rdl. til Lavet, dog var Stadskælderen undtagen, der maatte holdes af en Vinhandler foruden hans egen Kælder. Ingen Vinhandler maatte selv eller ved andre lade sin Vin ombære og gøre en andens Købmand afspændig, dog var det ikke forment at sende Prøve af Vin til dem, der begærede at købe. Ingen maatte antage en andens Tjener i Tjeneste eller Maskepi eller gøre ham afspændig fra hans Husbonde uden dennes Villie og Vidskab. Naar nogen Karl eller Dreng