MeddelelserOmVintapperlavetIKjøbenhavn_1694-1861

Lavets Historie 1694—1861.

begyndte deres egen Handel, og at det var tilstrækkeligt, naar de ved deres Arbejde viste, at de vare Svende. De bade derfor Magistraten om at give Oldermanden en skriftlig Befaling om, at alle, baade vore egne og Fremmede, som nu ere og som kunde hidkomme, maatte skaffe Lærebrev, førend de bleve antagne til Svendeladen. Oldermanden paa­ viste, hvorledes der var en gammel Svend ved Navn Lytken, der nedsatte sig og holdt aaben Vinkælder, men da han blev tilholdt at lade sig indskrive i Lavet, fik man først at vide, at han intet Lærebrev havde, skønt han havde lært i Hamborg, og da man endelig langt om længe havde faaet det, var han allerede angreben af sine Kreditorer, saa han hverken kunde indskrives eller faa Borgerskab. 1734 tilkendegav Magistraten Oldermanden, at han skulde give Lavet tilkende, at den var tilsinds at bortleje Stadskælderen under Raadhuset, men Stadskælderen havde tabt sin Anseelse og blev aldrig mere benyttet som saadan. Samme Aar besværede Lavet sig hos Magistraten over, at nogle af de Bouteiller, der købtes hos Urtekræmmerne, ikke holdt de rette hele eller halve Pottemaal, hvorover Kunderne bleve fortrydelige. Samme Aar nægtede Oldermanden at indskrive en Dreng, der vel var Søn af en Vintapper, men uægte født. 1735 sendte Lavet gennem de 32 Mænd en Ansøgning til Kongen, idet man gjorde opmærksom paa den Bestem­ melse i Stadens Privilegier 1661, at 2 af de 32 Mænd maatte have fri Adgang til Hans Majestæt for at andrage Stadens og det gemene Bedste. Denne Ansøgning lød saaledes: „Eders kgl. Majestæts allern. Forordning af Dato 12. Martii sidstleden om Sabbatens og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse er enhver forbunden af yderste Pligt aller­ underdanigst at efterleve, men som højstbemeldte kgl. For­ ordning allernaadigst og strengeligen forbyder os samtlige Vintappere i Lavet ikke at maa sælge eller skænke nogen Vin enten imellem Prædikenerne eller forinden Kl. 5 om Aftenen, da dog mange skikkelige Folk behøvede til deres Maaltid og til Maadelighed en Drik Vin, saavel som og Rejsende 6

Made with