OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

101

V ESTERBRO

fordi Kildevognene, den Gang da Strømmen til Dyre­ haven jævnlig gik ad denne Vej, ved St. Hansdags­ tider tog Stade her ligesom ved Trianglen. Det gamle Navn kom atter til Ære ved Opførelsen af Johan- nes-Kirken. Vesterbro havde en absolut Overvægt som For­ lystelsesdomæne. Naar Hovedstadens Beboere, ikke mindst den tjenende Klasse og Smaafolk, der i Ugens seks Dage havde været indesluttet i den trange By, om Søndagen i godt Vejr strømmede ud af Portene til Stadens Omegn, var især Vejen til Frederiksberg og den smukke Slotshave almindelig. Først et topografisk Overblik over Vesterbro i den første Snes Aar af Aarhundredet. Hinsides Stads­ graven kom man ud paa en bred Kørevej med dob­ belte Alléer, der omkring Frihedsstøtten til begge Sider udvidede sig i en Halvrunding og fortsattes omtrent til den nuværende Helgolandsgade; paa den nordlige Side (højre Side fra Byen) slap Alléen lidt tidligere op end paa den sydlige. Nord for Friheds­ støtten laa i et stort Vænge det bekendte Glacis- holm, og her mundede Farimagsvejen ud i Vester­ bro. Mod Syd løb Vejen til Tømmerpladsen langs Dronningens Enghave; helt ude ved Tømmergraven førte en smal Vej til Enighedsværn, hvor Fuglestæn­ gerne var rejst paa et rektangulært Stykke Jord, der skød sig ud i Kalveboderne. Fra Vejen til Tømmer­ pladsen (nu Reventlowsgade) strakte den gamle Gaard, Eutins Jorder sig et godt Stykke ud ad Broen og umiddelbart Vest for laa Ægypten. Da Englænderne

Made with