OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

3

H ELL IG E KILDER

Vejen op gennem Skoven og de talrige Landsteder skaber en indtagende Ramme om det brogede Folke­ liv. Den har yderligere Krav paa Interesse ved sin Oprindelse, der hænger sammen med folkelige Fore­ stillinger fra en længst forsvunden Kulturperiode. Den Dag i Dag opretholdes den gamle Kilde­ tid. Kun i nogle faa Uger omkring St. Hansdag aab- ner Dyrehavsbakken sine Telte, og dette bunder i ældgammel Sæd og Skik. Allerede i Oldtiden holdtes Midsommerfest i Nor­ den. Midt i Sommertiden, i den lyse nordiske Nat, drog man til de hellige Kilder. Man tændte Blus paa Højene, drak af Kildernes Vand, ofrede i dem og plukkede Trylleurter. Ved Kristendommens Ind­ førelse gik Midsommerfesten over til St. Hans, J o ­ hannes den Døber; de hellige Kilders Tal forme­ redes, indviedes ogsaa til andre Helgener, og paa enkelte Egne i Landet var der ikke et Sogn, uden at det havde sine undergørende Kilder. Munkene holdt fast ved Traditionen, da Pilgrimsvandringen bragte milde Gaver til de Kirker eller Kapeller, der undertiden fandtes ved Kilderne. Reformationen bragte her, som paa mangfoldige andre Omraader, Forandring i de hidtil bestaaende Forhold. Mange af Middelalderens Kilder udtørredes efterhaanden eller Troen paa Vandets heldbringende Virkning tabte sig, og Besøgene svandt ind. Men ingenlunde alle; den nye Kirkelære kunde ikke til­ intetgøre de gamle Skikke og den nedarvede Over­ tro, og Kilderejserne holdt sig. Helene Kilde ved i*