OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

162

HESTEVÆDDELØB

flydelse paa Danmarks Hesteavl“, hvorpaa der ind­ kom ti Besvarelser, af hvilke de tre (een paa Tysk) belønnedes og tryktes paa Selskabets Bekostning (1835). Pristagerne var ikke synderlig fremragende Mænd. Men ogsaa ansete Landøkonomer tog livlig Del i den offentlige Debat; Veterinæren Jens Veibel Neergaard udsendte netop i disse Aar flere Skrifter om Hesteavl og Væddeløb, og C. Dalgas paa Alde- bertsminde, der delvis havde besvaret Videnskaber­ nes Selskabs Prisspørgsmaal, lod selv sin Afhandling trykke; han holdt paa Væddeløbene, naar de kunde fremme Hestens Nytte, bidrage til en frugtbringende og sund Hesteavl, men fraraadede at opelske Vædde­ løbsheste, der ellers ingen Nytte var til; dertil havde Landet ikke Raad. Fra alle Sider var man enig om, at det var en fortjenstfuld Gerning at ophjælpe den danske Heste­ avl, men Meningerne var delte om Midlerne dertil, og navnlig hævdedes det som et Misgreb, om man vilde forsøge at krydse den store jydske Hest med Fuldblod. Væddekørslerne ved Viborg, der fandt Sted første Gang allerede 1831, var et aabenbart Mod­ træk mod de fremmede Ideer, Hertugen af Augu­ stenborg agiterede for. Hensigten med disse Vædde- kørsler, der gik for sig med belastede Vogne, var en Forbedring af Trækdyrtypen, og først i 1833 sat­ tes de i Forbindelse med et Væddeløb — vidt for­ skellig fra de engelske. Det foregik paa aaben Lande­ vej, over en betydelig Strækning og Fuldblodsheste maatte slet ikke konkurrere. Ophavsmanden var den