OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

27

K ILD ELY STIGH ED OG K IL D E GÆ S T E R

Det vrimler omkring Kilden med Sirener og Ama­ zoner, Skomagerdrenge og Bierfreunde, Renegater og Kalmukker, Poltroner og Mamelukker, Springere og fejende Fyre, ærbare Sibyller og kyske Helener, Junkere, Mamseller, Spradebasser og Natfrøkener. (Datiden savner ikke Kælenavne for de mange Ka­ tegorier!). De „søde Snutter“, som har Kærester, de „stakkels Glutter“, som ingen har, og Matronerne, der trænger til „en Rultning og Pultring“ i det grønne — alle slaar de Gækken løs; selv de ærværdige Bedstepapa’er, som ikke er til at slaa et Smil af hjemme, er færdig at le sig fordærvet ved en Svine­ steg og en Flaske Vin eller to under et Dyrehave­ telt. Der er Værter nok ved Kilden, baade Kavaler- Værter, Mamsel-Værter, Kaffe-Værter og Punsche- Værter. Man væder hyppig Ganen og ikke med Kildevandet alene. Det er en fjerntliggende Periode, Rahbek synger om i en Drikkevise fra 1784, der begynder saaledes:

V or Frue og St. H an s til P riis D et var de gam le Fæ dres V iis At gaae til K irsten s K ilde.

D e n s V and de an saae for en Skat, Som de San ct H ans og Frue N at, A ndæ gtig drak af H aand og Hat, D et var et m avert G ild e. Derimod er det Samtiden, der skildres i følgende Linjer, hentet fra en Dyrehavspjece fra 1783:

D en Tid den kom , den Sk ov b lev grøn R osen rød e Sk ierm ante,