OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

62

K IL D E F OR L Y S T E L S E R I DYREHAVEN

og teatralske Fyrværkerier, men forgreb sig ogsaa paa Nationens Hæder — som Politivennen skrev — ved at give de jammerligste og falskeste Forestillin­ ger af Slaget paa Reden. I Sammenligning med Pierre var de rene Fuskere i Mekanikken. Af alle de nævnte indfandt kun Zirn sig i Dyre­ haven, hvor han 1802 havde mekanisk Teater med fire Fod høje Dukker. Men foruden ham var der mange andre, navnlig i de nærmest følgende Aar. Som en udpræget Repræsentant for disse „Nichts- magere“, som de spottende kaldtes, kan nævnes Casortis Kompagnon Antonio Cetti, en Mand med mange J ern i Ilden. Han var Italiener, barnefødt i Como omkring 1760 og kom hertil i Sommeren 1797 , aabenbart hidlokket af det Ry, der gik af Forlystelserne i Dyrehaven. I Kildetiden viste han sine Færdigheder og Rariteter og slog sig derefter ned i Hovedstaden, hvor han straks tog Borgerskab som Barometermager. Han døde først 1835 , da hans Søn Giovanni forlængst havde vundet Navn som Sanger. Cetti hørte i en længere Aarrække til i Dyrehaven, hvor han dyrkede Kunsten fra de mest forskellige Sider. Hans Specialitet var at vise fysiske og optiske Eksperimenter og „præparerede Glas-Kunstværker“ ; han spandt Glasset ud til den fineste Traad, og la­ vede paa Stedet de dejligste Emailleblomster. Men han havde meget andet under sit Tag. I 1801 havde han Voksfigurer, Naturaliekabinet, afrettede Kanarie­ fugle, ja, han gav endog „Pantomimer af afrettede

Made with