AktstykkerCarlsbergfondet_1876-1888

I. Fundats- og Gavebrev.

Ved dette mit Fundats- og Gavebrev opretter jeg, Kapitain og Brygger Jacob Christian Jacobsen, Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand, en Stiftelse til Fremme af videnskabelige Formaal, der skal have Navn af „Carlsberg Fondet“. I. Til denne Stiftelse skjænker jeg herved en Kapital af 1 , 0 0 0 ,0 0 0 Kr., siger een Million Kroner med Pant og Sikkerhed i den mig tilhørende Ejendom Carlsberg, bestaaende af Par­ cellerne Matr. Nr. 1 9 , c, e, f, g, og 20 c i Valby, Hvidovre Sogn, Kjøbenhavns Amt, med dertil hørende Bygninger, fast Inventarium, Haveanlæg og Kunstværker, alt næstefter den for Tiden i Ejendommen indestaaende Prioritet paa 1 60,000 Kroner. II. Denne Ejendom forpligter jeg mig og fremtidige Ejere til ikke nogensinde at formindske ved Afhændelse eller Afstaaelse af nogen Del af samme, dens Grund og Bygninger med hvad dertil hører. Saa forpligter jeg og mig selv og kommende Ejere til ikke nogensinde at tillade, at Ejendommen eller Del af den bliver benyttet til Forlystelsesanlæg eller Beværtning, og det under Fortabelse af Ejendomsretten, der i saa Fald skal tilkomme Carlsberg Fondet. 1

Made with