292562861

17 altid senere, blev anvendt til Understøttelse af Foreningens Syge, Gamle og Arbejdsløse. En planlagt Fest om Sommeren paa „Svanholm" maatte des­ værre opgives, da Politidirektøren nægtede sin Tilladelse dertil. Paa denne Tid dukker nu imidlertid et meget vigtigt Spørgs­ maal op. Det er angaaende Foreningens eventuelle Køb af en Ejendom, i hvilket man saa kunde faa egne Lokaler o. s. v. Der nedsættes et Udvalg til at undersøge Sagen nærmere; men Resultatet heraf bliver desværre, at Tanken maa opgives foreløbig. I 1903 vedtages det at ophæve Bestemmelsen angaaende For- aarsgeneralforsamlingen og i Stedet for nøjes med een, der for Frem­ tiden skal holdes i November Maaned. Som et lille Bevis paa den Udvikling, der har fundet Sted inden for Foreningen i de forløbne 10 Aar, kan nævnes, at Aarsregnskabet nu balancerer med 16948 Kr. 32 Øre mod 3135 Kr. 63 Øre i For­ eningens første Regnskabshalvaar. I November 1905 udsendes det første Nummer af Medlemsbla­ det, der siden har kunnet glæde sig ved Medlemmernes usvækkede Interesse. Kort efter Jul samme Aar mister Foreningen forøvrigt en af sine mest trofaste Medlemmer, idet Stabssergent A Helsen, der i 7 Aar havde fungeret som Sygekontrol, dør. Til hans Efterfølger vælges Chr. Mathiasen, der imidlertid kun er Indehaver af Bestillingen et lille Aars Tid, da Laurits Mikkelsen overtager Hvervet.

Made with FlippingBook flipbook maker