292562861

Schou, Sekretær, Sagfører M. Arentoft , Direktør Michael Christensen, Forretningsbestyrer H. H. Jensen, Malermester Brædstrup-Holm, Cyklehandler Jørgensen, Skomagermester M. Stejlbjerg og Skræd­ dermester N. Hansen. RI disse Mænd har vi tidligere nærmere omtalt Formanden og Næstformanden, hvorfor vi her skal knytte et Par Ord til hver af de øvrige Bestyrelsesmedlemmer, der hver for sig og hver paa sit Felt udretter et stort og fortjenstfuldt Arbejde for den fælles Sag. Sagfører Arentoft, der er født 24. Februar 1880 i Gilbjerg ved Vejle, blev valgt ind i Bestyrelsen 191J. 2 Aar senere blev han dens Sekretær, og han har igennem sit solide og støtte Arbejde skaffet sig mange Venner inden for Foreningen. Ogsaa uden for sin Forening hører Sagfører Arentoft til Ho­ vedstadens kendte Jyder. I 1908 fik han sin Sagførerbestalling og ind­ traadte da i en ældre Sagførerbedrift. Her blev han i 1912 Enechef, og hans Forretning hører nu til en af Byens største Sagførervirksomheder. Direktør Mich. Christensen, der er født i Aarhus 13. Oktober 1870, kom til Hovedstaden 1892. Han hører til de Jyder, om hvem man siger, at de kan faa Kornet til at gro frem af en Kampesten, hvilket, det være sagt i Tide, dog ikke har nogen Forbindelse med hans botaniske Uddannelse. Han er i et og alt en self-made-Mand, der med Dygtighed og sejg Energi har arbejdet sig frem, saa han nu sidder som Direktør i det store og ansete Selskab „Nordisk Assurance Kompagni." Han var iøvrigt Sekretær i Foreningen fra 1911 — 13. En af Bestyrelsens solide Kræfter er ogsaa Forretningsbestyrer H. H. Jensen, Lederen af „Københavns Kloakrensnings Kompagni", som han selv har startet og oparbejdet med stor Dygtighed og Energi. Malermester Brcedstrup-Holm er født i Fredericia 1878 og kom her til Byen i 1897. Han har været Medlem af Foreningen siden 1901 og blev valgt ind i Bestyrelsen 1913, hvor han siden har ud­ ført et godt og fortjenstfuldt Arbejde. Cyklehandler J. Jørgensen er fra Vindelev ved Jellinge, hvor han fødtes 1865. Han er af de stille i Samfundet, der ikke ønsker at gøre sig bemærket; men han hører til de trofaste og samvittigheds­ fulde, hvis Arbejde inden for en Bestyrelse ikke kan sættes højt nok.

Made with FlippingBook flipbook maker