591169599

lertid dukkede Rygtet stadigt op paany, og man kunde ikke skjule for sig selv, at det vilde blive Virkelighed. Den nye Tid rykkede En ind paa Livet, Skolelokalerne var ikke længer tidssvarende, Grunden altfor kostbar. Det skete altsaa, som man bavde frygtet, og nu stod del klart for Foreningen, at dens Dage paa Vajsenbuset var talte, og al man maatte bøje sig for Tidens Krav. Men før man for bestandig forlod den gamle Skole med alle dens rige og herlige Minder, ønskede man endnu en Gang at samles med saa mange som muligt af dem, som havde disse Minder tilfælles. Foreningen udsendte da en Indbydelse til en Afskedsfest paa Vajsenbuset. Tilslutningen var meget stor, 150 Deltagere blev straks tegnet, og mange maatte afvises, da man ikke kunde skaffe Plads. Festen, som afholdtes den 14. Marts, indlededes med en Koncert med Assistance af Fru B. Hansen, kgl. Skuespiller V. Kolling og kgl. Kapelmusikus Bendix. Derefter gik man tilbords i Gymnastiksalen, som ved Dekoration og Belysning var omdannet til en Festsal. Der var skrevet 0 Sange, alle af ældre Vajsenhusianere. Foreningens Formand,. Werner, udbragte Skaalen for Vajsenbuset. Den var meget smuk og varmtfølt og formede sig som en inderlig Tak til den kære Skole. «Vi ere samlede her i Aften«, udtalte han, «for at bringe vore Hjerters dybtfølte Tak for alt, hvad den har givet os. Om ogsaa den gamle Gaard sank i Grus, vilde vi dog i vore Hjerter bevare en Bygning, som ikke er af Sten og Kalk, men Aandens frie Barn, som skal leve med os til sildigste Tider«. Fremdeles udbragtes Skaaler for Vajsen-

Made with FlippingBook flipbook maker