591169599

Skeptiker ikke engang vilde indrømme Muligheden deraf, men mente, at man om 20 Aar maaske kunde raade over 0000 Kr. Nu stod man 9 Aar efter med en Formue saa stor, at man kunde tænke paa at bygge. Agerbundsen, fra livem Ideen udgik, havde heller ikke i de mellemliggende Aar noget Øje­ blik tabt Maalet af Syne, men havde med aldrig svigtende Iver arbejdet for og holdt Andre varme for Sagen. Store Bidrag var indgaaet fra Vajsenhusianere og andre Venner, hvis Navne senere vil blive nævnet. Baade Etatsraad Holmblad og For­ stander Exner var mellem de aarlige Bidragydere. Man naaede dog ind i Aaret 1885, før del lykkedes at finde en passende Grund. Forskellige Tilbud maatte vrages, da enten Størrelse eller Beliggenhed ikke passede, indtil man endelig bestemte sig for en Grund i den nyanlagte Ahorns­ gade paa Nørrebro. Tegninger bleve udarbejdede, Tilbud om Arbejde modtaget. Bygningen opførtes af Murmester Licht efter Tegning af Arkitekt Nærum. I Februar lagdes Grund­ stenen, og 11. Juni hejstes Kransen paa Bygningen. Den 12. September vajede Flaget, skænket af Foreningens Damer, første Gang Ira dens Tag, og «Det gode Minde® tog sin fær­ dige Stiftelse i Øjesyn. Om Aftenen samledes man til Fest, hvorved blandt mange indbudne Forstander Exner med Fa­ milie var tilstede. Alle Lejligheder i Bygningen var lejet ud, og det var nu kun et Tidsspørgsmaal, naar den første Fribolig kunde bort­ gives. Dette skete 1892. «Det gode Minde® stod nu stille ved dette Mærke paa sin Vej og glædede sig ved sit Arbejde og dets lykkelige Gennemførelse.

Made with FlippingBook flipbook maker