591169599

og de ældre Medlemmers energiske Arbejde paa al bolde San­ gen i Live var lige frugtesløse, de Unges Interesse manglede, og man maatte, til oprigtig Sorg for de Ældre, opgive Sang­ øvelserne. Men Grunden til Stilstanden var dog noget andet: Del var som om man syntes ikke at have noget at leve for. Heller ikke kunde det skjules, at man havde lidt noget af en Skuf­ felse. Hos Medlemmerne havde der, lige fra den Dag da man forlod Vajsenhuset, level et stille Ilaah om, at Forenin­ gen en Gang skulde faa Samlingssted i sin egen Bygning. Det var altsaa ikke skel. Hvorfor det ikke kunde ske kan vi nu ikke bedømme; de Mænd, som dengang havde Sagen i deres Haand, har sikkert handlet efter bedste Overbevis­ ning. At sikre sig en Byggegrund, da Byen paa dette Tids­ punkt voksede stærkt, var rigtigt, men der var neppe sket nogen Skade, om man før man begyndte al bygge havde givet sig Tid til en flersidig Betragtning af Sagen og givet Foreningen hvad dens var. Al Foreningslivet ofte havde lidt ved de hyppige Flytninger fra ét Lokale til et andet, er sik­ kert nok, men ligesaa sikkert er det, at Tanken om engang at erhverve el eget Foreningshjem, saa gammel den er, endnu er frisk og levedygtig. Fra de Gamle er den gledet over i de Unges Bevidsthed, med Kærlighed har de taget den op og arbejder efter Evne derfor. Om nu end disse Aar maa betegnes som Stilstandens, ja Tilbagegangens Aar, saa bragte de dog noget, som ikke kan vurderes højt nok: Beviset for Foreningens Levedygtighed. Den ikke alene overlevede Krisen, men den blomstrede op