S_Københavnerliv_1894-1912

To l i t te ræ r e P r iv a ttea tre — og Tivoli 1899

„Over Evne“. Opførelsen paa Folketeatret en dramatisk-litterær Begivenhed. 26. Marts. Folketeatret opførte i Aftes et mærkeligt og vanskeligt Skuespil, Bjørnstjerne Bjørnsons »Over Evne«, første Del. Forbavsende, at Det kgl. Teater ikke h a r opført det som en selvfølgelig Pligt. Saa fortrinlig var Herman Bangs Iscenesættelse, at Over Evne maa regnes til de allerbedste Forestillin­ ger. I Præsten Sangs overordentlig vanskelige Rolle viste Hr. Johannes Nielsen en lyrisk Magt og Myndig­ hed, som man vel næppe havde til­ troet saa ung en Skuespiller. Som den syge Hustru debuterede Frk. Ahlstrøm, der efter denne Rolle at dømme besidder ubestrideligt Ta­ lent. . . . I de øvrige Roller: Hr. Boesen meget net som Sønnen. F ru Anna Larssen ganske fortræffelig som Rachel, . . . intelligent og om­ hyggeligt spillede Hr. Hofman, Hr. Fting, Hr. Schm idt og Hr. Hellemann, . . . men med al Anerkendelse af Hr. Fjelstrups Talent magtede han ikke Bratts Rolle. Megen Farce h ar fordærvet Hr. Fjelstrups Diktion. Edvard Brandes.

Arkitekt K. Arne-Petersen Direktør i Tivoli. 16. Marts. Tivoli h a r i Gaar faaet en ny a r ­ tistisk D irektør, A rkitekt K. Arne- Petersen. Den unge 37aarige Arki­ tekt vil særlig tage sig af det for­ lystelsesmæssige, medens D irektør Thrane vedbliver at varetage de økonomiske og adm inistrative F o r­ retninger.

M artinius N ielsen so m Cyrano.

Sejr paa en virkelig Pragtopførelse af den unge franske Forfatter Ed­ mond Rostands Verdenssukces »Cy­ rano de Bergerac«. Hovedfiguren er Digteren og Slagsbroderen Cyrano fra det 17de Aarhundrede, en Skøn- aand, der tørster efter Kærlighed, men selv er saa uhjælpelig grim, at han lader den billedskønne Dum­ rian Christian de Neuvillette træde i sit Sted og indgiver ham alle de aandfulde og skønne Ord, hvormed han udløser sin egen Sjæls bræn­ dende Følelser for den vidunderlige Roxane. Martinius Nielsen skabte her en Skikkelse af storslaaet V irk­ ning.

Direktør, Arkitekt K. A rne-Petersen. Da Thrane gjorde Arne til Direktør. I Sommerrevyen synger Frederik Jensen: »Læs først herudenfor vor Tivoliplakat, læg saa halvtreds i dette Tælleapparat, ikke sandt, det er snildt,« sa’ Thrane. »Hvem er den hvide Mand paa Søjlen?« — »kære Ven, det er jo vor berømte gamle Volkersen!« »Er det virkelig det!« sa’ Arne. tN u spilles Pjerrot af Hr. Busholm jun., maaske er Oscar Larsen nok saa lun, hvad syn s De?« sa’ Thrane. »Li'som De!« sa' Arne. »Hr. Neiiendam bor her — skal vi'nte ha' et Stænk?« »Har Tivoli da ogsaa Restauranter, tænk!« »Ja, et Par, en tre-fem!« sa' Thrane. »Og dette her er Wivels Taarnpavillon, jeg tror, han skal ha’ Paalæg paa i næste Saison! livad syn's De'h — »Jo, bevar's!« sa' Arne. »Hvad er det dér?« — »Aa, det er Nimbs Divan!« »Men hvad betyder det dér: Au cadran?« »Det er fransk!« sa' Thrane. »Er det det!« sa' Arne. »Der har vi Jensen, vores første store Bud!« »Nu ringer det, Hr. Thrane, nu skal vi vist ud!« 1 Det har slet ingen Hast!« sa' Thrane. »Vi ved Bodega godt kan sidde lidt endnu, for Klokken er jo Gudskelov ej 1 endnu!« »Maa nu jeg gi' et Glas!« sa’ Arne. »Saa flink en Mand har jeg ej truffet før, ku' De li' at være min Meddirektør?« »God Idé!« sa’ Arne. »Det' min egen!« sa’ Thrane.

„Cyrano de Bergerac“. Dagmarteatrets energiske og kunst­ begejstrede Direktør Martinius Niel­ sen h ar vundet en stor og velfortjent

Fra O pførelsen af »Over Evne« paa F olketeatret (is te A kt). I M idten de to H oved p erson er: Fru San g (Frk. A hlstrøm ) og P astor San g (J o h a n n es N ielsen ).

I05