S_Københavnerliv_1894-1912

1 90 1 Som Dag og Nat: Johannes og Adam! Johannes og AdamPoulsen debuterer. Prof. Emil Poulsens to unge Sønner faar deres Første-Optræden paa Dagmarteatret. Men naar De sidder stolt og stærk ved Deres Bøf, lad mig da se, De mindes Jo­ hannes. Deres ærbødige Carl Etvald.

Hr. Johannes Poulsen, en Søn af Professor Emil Poulsen, vil faa sin Debut paa Dagmar­ teatret i En Spurv i Tranedans.

Lad mig beholde Appelsinen. Kære Digter! En endnu ældre Digter skrev i sin Ungdom : Hvad er den P o ­ stej, Frankrig sender, af allerlækrest Fjederkræ , mod Æ blet, som med egne Hænder jeg plukker af mit eget Træ. D e t v a r , d a h a n s k r e v Aladdin .... B a r e je g m a a b e ­ h o ld e d e n Appel­ sin, D e sa a v e n -

Det er senere blevet bestemt, at begge Pro­ fessor Poulsens Sønner, Adam og Johannes, skal have deres Debut i Maria Stuart som Darnley og Taylor. * 9. November. I Aften finder den med saa megen Interesse imødesete Dobbelt-Debut Sted. De to Brødre Poulsen optræder i Holger Drachmanns »Re- naissance « som Dag og Nat. Dobbelt-Debut’en en Sejr tordembegge. 10. N ovem ber. A f t e n e n i G a a r b le v e n s t o r S e j r f o r d e to u n g e B r ø d r e Adam o g Jo­ hannes Poulsen. D e n S t e m n in g , d e r s k a b t e s i T e a tre t , s k y ld e s fø r s t o g f r e m m e s t d e m ; d e n Ju b e l, s o m n u o g d a b r ø d fr e m m e d s p o n t a n K r a f t , s a m le d e s ig o m d e m . H r . Adam Poulsen, d e r s p ille d e d e n a lv o r lig e o g s v æ r m e r is k e G iu lio , e je r e n sjæ ld e n S k ø n h e d . M e d sit m ø r k e B lik , s it fin e , k lo g e A n s ig t , s in s la n k e S k ik k e ls e o g d e n F r i s k ­ h e d o g Y n d e , d e r g e n n e m s t r ø m m e r h v e r a f h a n s B e v æ g e ls e r , g a v h a n i V ir k e l ig h e d e n d e t id e a le B ille d e a f d e n u n g e B e n æ s s a n c e - It a lie n e r . O g h a n s O r g a n e r v a r m t o g d y b t, h a n s D ik t i o n d a d e llø s . V i h a r i h a m fa a e t d e n u n g e , ly r is k e E ls k e r , s o m v i s a a læ n g e o g s a a b itte rt h a r sa v n e t. H r . Johannes Poulsen — d e r s p il ­

Adam Poulsen som Nat (til venstre), Artna Larssen som Teresina, og Johannes Poulsen som Dag (til højre).

lig k a s t e r

i m in

KunstogVegetarisme. AabentBrev til Hr.Skuespiller Adam Poulsen.

Æ ble. V i l s a a D ig t e r e

H u e , o g m it

o g F o r f a t t e r e f o r s y n e m ig lid t r ig e ­ lig m e d Nødder, s k a l d e t ik k e v æ re K o s t e n s S k y ld , o m je g ik k e k n æ k k e r d e m , s e lv o m d e r k a n b liv e h a a r d e ib la n d t. M e d T a k f r a J o h a n n e s , f o r d i D e h u s k e d e h a m , e r je g D e r e s æ rb ø d ig e Adam Poulsen.

Min unge H erre! Som L ys er De tændt, og som L ys vil De skinne. Mænds Øjne vil dug­ ges og Kvinders H jerter banke, dér De kommer frem . For De er, hvad vi elsker og savnede saa bittert ----- Aladdin, født med Appelsinen i Tur­ banen. De vil ikke vredes, naar en Dig­ ter af sit ædle H jertes Dyb retter en varm og ærbødig Bøn til Dem. Med Angst har jeg erfaret, at De hylder V eg etarismens skønne Lære. Men tro De mig, min unge Herre, i disse barske Egne kan man ikke elske af Grønkaal, ingen anstændig Skinsyge næres af Æ bler, ingen Manddom op­ stod af Bønner. Der gives lykkelige Himelstrøg, hvorunder der blev en Helt af en Tomat. Men det er ikke her, min unge H erre! Min Bøn til Dem er da den, at De skal spise Kød. De er saa ung, og 7 eg forstaar saa vel, at Uskyld daarer Dem, og Stik­ kelsbærbuskens grønne Glæde. Men det slaar ikke til! Tro en erfaren Mand . . . og en, som med F ryd har set den blaa Blomst i Deres Hænder. Den blaa Blomst sprang af Blod og groede aldrig paa en Stikkelsbærbusk

En Advarsel! A t u d ø v e n d e K u n s t n e r e i 20

A a r s A ld e r e n , d e t v il s ig e In d iv id e r , d e r s a m t id ig a n s p æ n d e r H j æ r n e n s o g L e g e m e t s V ir k s o m h e d til d e t a l- le ry d e rste , k a n a rb e jd e o g u d v ik le sig , v o k s e b a a d e le g e m lig t o g a a n - d e lig t, p a a N ø d d e r o g F r u g t o g in te t a n d e t — d e t e r n o g e t g a n s k e n y t ! ...

le d e d e n m u n t r e F il ip p o — h a v d e u n d e r t id e n n o g e t a n s t r e n g t i M o r ­ s k a b e n , s o m m a n d o g ik k e k a n g ø r e S k u e s p ille r e n a n s v a r l ig fo r. H a n s B e v æ g e ls e r e je r s a m m e F r is k h e d o g u n g d o m m e lig e Y n d e s o m B r o d e r e n s , m e n h a n s T r æ k e r s k a r p e r e s k a a rn e , h a n s M i m i k liv fu ld e r e . H a n s y n e s ik k e sle t s a a k u n s t n e r is k a fk la r e t s o m H r . A d a m P o u ls e n , d e r v a r ik k e sjæ ld e n t n o g e t z u n f t ig t i h a n s T o n e ­ fa ld , d e r ik k e p a s s e d e til R o lle n . M e n i h v e r t F a ld ; h a n v is t e et u n g t, d r i ­ stigt, s p ille n d e T a le n t , s o m d e t b li­ v e r F r e m t id e n s S a g at le d e in d i de re tte B a n e r . F r u s o m T e r e s in a f u ld a f P o e s i o g Y n d e , o g H r . T in t o r e t t o e n R o lle , d e r k læ d te h a m b rilla n t .

Alfred Bramsen, T a n d læ g e .

Og et faderligt Forsvar. Mine to yngste Sønner (22 og 20 Aar) har nu i 5 Aar (uden Overta­ lelse) ikke smagt Kød (eller nogen­ somhelst andre Stimulanser, som V in — Alkohol — Tobak osv.). De befinder sig bedre og bedre — le­ gemligt som aandeligt — arbejder med godt Humør fra M orgen til A f­ ten og kender ikke til Træthed. Jeg ser med Glæde, hvorledes deres E v ­ ner daglig udvikler sig. Emil Poulsen, P r o f e s s o r . r37

Anna Larssen v a r

Martinius N ielsen h a v d e s o m