S_Københavnerliv_1894-1912

„De blege Ansigter" og Martinius som Hamlet 1 9 0 2

De nye F r im æ r k e r . Nu koster det 5 og 10 Øre at sende et Brev. Vi har nu faaet 5- og 10-Øres Takster for vore indenbys og udenbys Breve, og i nogle Maaneder har vi forsøgt at hjælpe os med de allerede eksisterende 5- og 10-Øres Frimærker, — samt med de vidunderligste og mest indvik­ lede Kombinationer af 4-Øres, 8-Øres og 1-ØresI Men Postvæsenet har forstaaet, at de nye Takster ogsaa kræver nye Frimærker, og der­ for blev der allerede d. 9. April i Aar indbudt til en Frimærke-Konkurrence. Bedømmelses­ komitéen kom til at bestaa af Generaldirektør Svendsen, Kontorcheferne Lage og Vermehren, Bogtrykker Wedege (Thiele), Xylograf Hen- driksen, Arkitekt Erik Schiødte og Kunstmaler Jensen-Klint. Der blev indsendt 350 Udkast, og midt i Juli faldt Dommen: 1ste Præmie gik til Arkitekt Therchilsen. Espergærde (500 Kr.), medens 2den Præmie tilfaldt Litograf Hagen, Odense (300 Kr.). — I Pressen var Meningerne stærkt delte om Besultatet af Konkurrencen. De nye Mær­ ker kan tidligst ventes om et Aars Tid.

SLOTT-MØLLER:

R. LARSEN

HAMMERSHØJ

HAGEN

THERCHILSEN

En Skandaleforestilling paaDagmarteatret i Aftes. Der pibes og hysses ad Martinius Nielsen som Hamlet. Demonstrationer af Studentersamfundets »blege Ansigter«.

H a m le t f o r m u le r e r s in e g y ld n e R e g ­ le r f o r d e n g o d e S k u e s p ilk u n s t , h v i ­ n e d e F lø jt e r n e , m e n H r . N ielsen g ik h e lt n e d m o d L a m p e ­ r æ k k e n , s t o d m e d F r o n t m o d d e t o p r ø r s k e P u b lik u m o g fo r t s a t t e s in la n g e M o n o lo g , h v e r G a n g h a n o v e r ­ h o v e d e t k u n d e fa a Ø r e n ly d . D e n n e s tæ rk e H o l d n in g f o r s k a f f e d e h a m a d s k il l ig S y m p a t i, o g m a n g e t o g P a r t i f o r S k u e s p ille r e n . M e n S p e k ­ t a k le r n e f o r t s a t t e s o g k u lm in e r e d e v e d T æ p p e t s F a l d f o r s id s t e A k t , h v o r D e m o n s t r a n t e r n e p a a n y t o g k r a f t ig fat, o g d e n ø v r ig e D e l a f P u b lik u m f r e m k a ld t e H r . N ielsen i d e t u e n d e lig e u n d e r s tæ rk t B if a ld . „De blege Ansigter“ forsvarer deres gode Hensigter. S t u d e n t e r s a m f u n d e t s » b le g e A n s i g ­ ter«, b la n d t h v il k e e n a f H o v e d m æ n - d e n e e r d e n u n g e S t u d e n t o g S a n g e le v Johannes Fønss, e rk læ r e r , at d e h a r p e b e t a d Hr. Martinius N ielsen, f o r d i Martinius Martinius

Adelina Genée paa Det kgl. Teater.

Martinius Nielsen som Ham let.

F ø r s t e o p f ø r e ls e n i A fte s a f S h a k e s ­ p e a re s Hamlet p a a D a g m a r t e a t r e t m e d H r . Martinius Nielsen i T it e l­ r o lle n b le v en e n e s ta a e n d e S k a n d a le . T e a tr e t v a r f y ld t til s id s te P la d s , o g til a t b e g y n d e m e d f o r lø b a lt i R o . M e n d a H r . Martinius Nielsen v is te lø s, o g P ib e r n e s k in g r e d e g e n n e m T e a t r et. Hyssen og Piben og Bifald. s ig s o m Hamlet, b r ø d d e r et U v e j r D e t v is te s ig at v æ re e n o r g a n is e ­ re t D e m o n s t r a t io n , u d g a a e t f r a S t u ­ d e n te rs a m fu n d e t, h v is u r o lig s t e H o ­ v e d e r, de s a a k a ld t e » b le g e A n s ig t e r « , h a v d e a fta lt at p ib e D ir e k t ø r e n u d . D e t ly k k e d e s d e m v e l at f o r s t y r r e F o r e s t illin g e n , m e n H r . Nielsen g e n n e m fø r t e t r o d s D e m o n ­ s t r a t io n e n s in K æ m p e r o lle m e d u b ø je ­ l ig E n e r g i. S æ r lig i S c e n e n , h v o r Martinius

d e a n s e r h a m f o r e n s k a d e lig M a n d i T e a t e r v e r d e n e n , s k a d e lig s o m S k u e ­ s p ille r o g s k a d e lig s o m D ir e k t ø r f o r to a f B y e n s tre P r iv a t t e a t r e .

Adelina Genée.

12. Oktober. Vor berøm te Landsmandinde Ad e- lina Genée dansede i Gaar »C oppe- lia« paa Det kgl. Teater. Det blev en mægtig Sukces for vor unge Gæst med det lille, elskværdigt opnæsede Ansigt. Som virtuosmæssig Danser­ inde har vor Landsmandinde naaet den højeste Fuldkommenhed.

Johannes Fønss.

146