S_Københavnerliv_1894-1912

1897

Byens Stolthed: Det nye Raadhus!

Martin N yro p s n y e R aadhus rejser sig nu i hele sin im p onerend e V æ lde. E ndn u er M urene om g iv et af Stilladser o g selv e R aadhustaarnet er kun opført i sin halve H øjde, m en m an har allerede et Indtryk af B yen s n y e stolte H u s. M an b egynd er at kunne se E n d en paa det store B ygningsvæ rk, og det varer næ pp e læ n ge, førend blandt andet S ch a n n o n g s Sten huggeri paa H jørnet m aa forsvinde.

lere en stilfærdig Musikpræstation som: Tik-Tak. . . . (Jubel.) Herefter fraraadede Hr. Marstrand, at man indrettede kontinuerlig Ele­ vator i Raadhuset, den vilde tjene som Ballongynge for Gadedrengene. Nu faar vi nye Taxameter-Drosker! Storbyen Kjøbenhavn h ar gjort et mægtigt Skridt fremad. Det stadige Kævleri mellem Droskekuske og Pas­ sagerer om Nattetakster og Beta­ lingskredse vil nu høre op af sig selv, for nu h a r vi faaet Drosker med de saakaldte Taksametre, paa hvilke man straks kan aflæse, hvad K jøreturen h a r kostet. Det er en god Opfindelse. Men hvorfor skal de nye »Taksameterkuske« have hvid­ gul Cylinderhat paa og hvide Ka­ vajer med røde Slag? Det siges i Byen, at denne Mode er tysk og ind­ ført af en af vore Politiofficerer, der sværmer varm t for Das grosse Vater­ land. De smaa To-Personsvogne er ellers fikse og maa kunne kjøre mindst dobbelt saa hurtigt som vore gamle Drosker. Men selvom Vognene er ny og Kuskene er flotte, saa er Lotte dog den gamle. Og at dømme efter den nye Carlsberg-Plakat, der skyldes E rik Henningsen, er Tørsten den samme.

Skal vi have Klokkespil i det nye Raadhustaarn? Advarende Røster i Byens Raad. 20. Maj. I Borgerrepræsentationen afholdtes iaftes et usædvanligt muntert Møde, hvor man drøftede Spørgsmaalet om det ny Raadhus’ Klokkespil. Ingemann: De 10,000 Kr., som øn­ skes bevilget, vil sikkert være vel anvendte. Disse smaa Melodier, som hvert Kvarter spilles af de 4 smaa Klokker og den ene store, vil stemme Sindet til en vis Andagt. (Dæmpet Munterhed.) Alfred Bentzon: Jeg maa til Hr. Ingemann sige, at time is moneg, og vi h a r ikke allesammen Tid til at blive andægtige hvert Kvarter i Døg­ net. Jeg hørte en Gang et Klokkespil nede i Salzburg. Første Gang mo­ rede det mig, anden Gang var det mig ligegyldigt, tredie Gang var det grueligt. Man h a r i Forslaget aftrykt Noderne til de Toner, Klokkerne skal frembringe. Kedeligt er det, at der i de seks Noder er tre Fejl. (Uha — stor Munterhed.) Forhaabentlig kom­ mer Klokkerne ikke til at spille efter de Noder! Jeg vil anbefale Forsla­ get, hvis man lader være med Klokke­ tonerne hvert Kvarter, jeg ser hel­

69