S_Københavnerliv_1894-1912

Henrik Ibsen - En Kraft af første Rang! 1898

der savnedes ingen af Navnene fra Kunstens og L itteraturens Verden, ialt 60 Damer og 150 H errer. Det faldt i Prof. Peter Hansens Lod at bestride D irigenthvervet. Det gik ikke saa godt. Særlig virkede det noget forbløffende, da Professoren sluttede med disse Ord: — Der er al Grund for os til at sige, at lbsen for os har været en Kraft af første Rang. Jeg beder Dem tømme en Skaal for H enrik lbsen, idet jeg ikke tror, at nogen vil pro­ testere eller nægte at tage Del i denne Skaal. lbsen leve! Uro, Forargelse — og megenMunterhed. Under Talen var der en Del Uro ved Bordet, men til sidst blev der baade protesteret og leet aabenlyst, og Digteren selv saa endnu mere gaadefuld ud end ellers. Endelig rejste han sig og sagde under Dødsstilhed: — Professor Hansens Tale h ar konfunderet mig og omstødt mit Svar. Jeg maa nu improvisere og beder høfligst om Deres Overbæren­ hed. . . . Fest i Studentersamfundet. Ogsaa Studentersam fundet fejrede lbsen ved en Fest, hvor Høffding og Vald. Vedel talte. Stemningen var trykket, Festgenstanden tavs. Saa rejste lbsen sig, og nu vilde altsaa Mesteren svare. Men han vendte sig om, tog sin Hat og forlod langsomt Salen. Situationen var flov. Men idet Døren lukkedes, sprang Marcus Ru­ bin op paa sin Stol og citerede: »Det var en Fest kun før Natten den sorte — han var en Gæst kun, og nu er han borte«. Og saa blev der festet.

F estm id d a g en i A ftes for lb se n i H o tel d'A ngleterre.

D i g t e r e n H e n r ik l b s e n f e j r e r s i n 7 0 A a r s F ø d s e l s d a g i K j » b e n h a v n . Norsk Tavshed og 1. April.

dansk Veltalenhed! Festen paa Ang le te rre . Professor Peter Hansens Tale. 2. April. I Gaar fandt den store Festm iddag for Henrik lbsen Sted i Hotel d ’Ang- leterre. Der var alt, hvad vi h a r af fint og fornemt, O rdnerne glimtede mellem pragtfulde Dametoiletter, og

D en sto re n o rsk e D ig ter har valg t at lad e sig fejre paa sin 70 Aars F ød selsd a g h er i K jøben- havn . B lad en e er fu ld e a f Ib sen - H y ld est, A lv erd en s M enn esk er citerer Ib se n ’sk e Fyndord , og der fe ste s i sto re Maader. Festforestilling paa Det kgl. Teater. I Aftes v ar der Festforestilling for lbsen paa Det kgl. Theater. Bagefter var der Fakkeltog til Digteren, som tog imod det fra Theatrets Loggia, hvorpaa han trak sig tilbage til Ho­ tel d ’Angleterre, hvor h an bor. Men Folk blev staaende paa Kongens Ny­ torv og ventede »det vidunderlige«. Endelig skete det, A ltandørene gik op, og ud traad te Henrik lbsen, mod­ taget af Mængdens Hyldestraab, for hvilke han bukkende takkede, men ingen opfattede et eneste Ord fra den faamælte norske Digters Læber. En uærbødig Røst, der kun hørtes af de nærmeststaaende, forsøgte at være morsom med at citere: »Han vokste, mens han talte«. Men Sand­ heden var, at lbsen blev m indre og mindre, og til sidst forsvandt ind gennem Altandørene.

Henrik lb sen Citus Cyclen. JPaa Ridcstellet akal Storfolk kendes1. „Folk, der har Forstand paa Cyoler (Peer Gynt.) køber Citus.“ Den er stærkest, som staar alene«. ,Fyens CycleværbsCitus Cyoler ere • (En Folkefjende.J enestaaende«. .Hvis alt Du gav foruden Livet, „Citus Cyclens Pris er for intet at is * husk, at Du bar intet givet«. regne mod dens Værd. ^ (B>and.) Sfævn mig detto vidunderligsto«. „Den gode danske Citus Gyde«. (E t Dukkehjem) ,Ufoer, gi’ mig Soten«. ’ ««»er hellere en Citus Cycle«. ^ (G jc n g a n g o e ) A k t i e s e l s k a b e t F y e n e C y c le væ r k . K jø b e n h a v n s A f d e lin g . A 'ø rv e vo lil SO. ' L i p p e r t . og

89